Tak fordi du handler på Nørrebro!

Det lokale erhvervsliv er en virkelig vigtig del af fundamentet under en levende bydel! Derfor har vi lavet en kampagne sammen med Nørrebros handelsgader og erhvervsdrivende.

Tak fordi du handler på Nørrebro!

Det lokale erhvervsliv er en virkelig vigtig del af fundamentet under en levende bydel! Helt konkret betyder det noget, at der er lokale butikker – alt fra fiskehandleren og den lokale café til smykkedesigneren, den særlige lille butik, shawarmabaren, tøjbutikken og den lokale håndværker betyder noget! Derfor har vi lavet en kampagne sammen med Nørrebros handelsgader og erhvervsdrivende på tværs af bydelen, for at hylde det lokale mangfoldige handelsliv her på Nørrebro.

Vi startede arbejdet for et år siden, hvor vi samledes på tværs af handelsgaderne og begyndte at snakke om en fælles kampagne for vores lokale handelsliv i bydelen. Siden da har en mindre gruppe på tværs af flere handelsgader arbejdet videre. Det resulterede i et open call til bureauer/grafikere, en indsamling til kampagnen blandt handelslivet og en slutspurt-proces med udviklingen af selve kampagnen sammen med bureauet Ruby & Red. Nu er kampagnen færdig og klar til at komme ud og leve!

Kampagnen er finansieret af Jægersborggade Handelsforening, Stefansgade-kvarteret, Elmegade Handelsforening, Nørrebro Lokaludvalg og enkeltstående virksomheder og privatpersoner på Nørrebro.

Vil I være med?
Hvis du er lokal erhvervsdrivende på Nørrebro, kan du også være med! Del kampagnen på dine platforme på sociale medier, brug grafikken til stickers, plakater eller postkort – og lad os sammen slå et slag for det fysiske handelsliv i bydelen! Kampagnematerialet kan fås ved at skrive til Karoline fra sekretariatet på bm0x@kk.dk.

0 replies on “Tak fordi du handler på Nørrebro!”