Gentrificering, almene boliger og et byrum for alle
Gentrificering er et udtryk for, at mindre velstående borgere bliver skubbet ud af et kvarter og erstattes af mere velstående borgere. Dvs. at der sker en ændring af beboersammensætningen. Nørrebro er et eksempel på en sådan udvikling. Bydelen har ændret karakter fra gammelt arbejderkvarter til et boligkvarter, der er indtaget« af middelklassen. Beboerne på Nørrebro er, som beskrevet i det indledende afsnit om Nørrebros egenart, både blevet højere uddannet og højere lønnet i løbet af de sidste 20 år. Det sagt, så er der samtidig stor forskel på nørrebroerne. Nørrebro har som nævnt, den næstlaveste gennemsnitsindkomst i København, kun undergået af Bispebjerg, og Nørrebro er den bydel med det tredje højeste andel, der lever i relativ fattigdom.
Vi har også oplevet, hvordan byrummet på Nørrebro har ændret karakter. Der er bl.a. åbnet mange nye restauranter, caféer, bagerier og vinbarer på Nørrebro. Et aktuelt eksempel er ved den nye metrostation ved Skjolds Plads, hvor et nyt udbud med bageri, ismejeri, spisesteder og vinbar er skudt frem, hvilket er med til at ændre områdets karakter og gøre stedet attraktivt for nye typer af beboere og besøgende. En sådan udvikling er ikke entydig god eller dårlig. Vi hører fra mange lokale, at de er glade for udviklingen, men en bagside kan være, at det på sigt presser priserne på lejlighederne i området op, hvilket igen kan være med til at presse nogle af de oprindelige beboere i kvarteret ud.
Udvikling skal ske i den retning, nørrebroerne ønsker
Udvikling og forandring af en bydel er både naturlig, uundgåelig og med til at gøre en bydel spændende. Forandring sker selvfølgelig også på Nørrebro. Men for os er det vigtigt, at udviklingen på Nørrebro sker i en retning, som borgene i bydelen har mulighed for at være en del af. Vi ønsker et Nørrebro, hvor beboer-sammensætningen bliver ved med at være mangfoldig, både når det kommer til alder, etnicitet, indkomstniveau og uddannelsesniveau. Nørrebro skal også i fremtiden beholde det præg af forskellighed, solidaritet og naboskab, der har kendetegnet bydelen op igennem historien. Her er boligformer og boligpriser et væsentligt element foruden et byrum for alle, hvor vi kan mødes på lige vilkår, uafhængige af indkomst og herkomst.
Boligpriser
Det vigtigste redskab til at sikre en mangfoldig bydel er, at boligpriserne på Nørrebro ikke stiger så meget, at store grupper af borgere er afskåret fra at bosætte sig eller blive boende på Nørrebro. Vi har set, at prisudviklingen på ejerboliger og private lejeboliger i København er steget markant de sidste år. På Nørrebro er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder steget med ca. 40 % på blot 5 år. Det har, tilsammen med forældrekøb og byggeriet af dyre private lejeboliger, sat et prisniveau, hvor borgere med en gennemsnitsindkomst har svært ved at finde en bolig på Nørrebro.
Almene boliger
22,3 % af boligerne på Nørrebro er almene boliger. De bidrager væsentligt til at skabe en bydel med diversitet, hvor der er plads til alle – uanset socioøkonomisk eller kulturel baggrund. Derfor er det vores mål, at der ikke frasælges flere billige almene boliger, som vi desværre oplevede med halvdelen at boligerne i Mjølnerparken. Samtidig arbejder vi for, at der bliver bygget nye almene boliger, når der skal bygges nyt i bydelen. Vi støtter derfor den kommunale ambition om at bygge flere almene boliger i forbindelse med kommende nybyggeri f.eks. på Vingelodden. På den måde sikres boliger, hvor huslejen holdes nede, også i nye boligområder på Nørrebro.
I forbindelse med valget til Nørrebro Lokaludvalg i 2022 deltog mange almene boligafdelinger. Det resulterede i at der i dag sidder tre repræsentanter og repræsenterer sektoren. Herudover sidder der yderligere to repræsentanter i lokaludvalget, som bor alment. Som Lokaludvalg støtter vi det initiativ, der er startet af de almene boligafdelinger i bydelen. Både når indsatsen retter sig mod lavere boligudgifter gennem samarbejde om bedre drift og storkundefordele, men også i forhold til klima- og biodiversitets-indsatsen gennem solceller og begrønning af facader. Også de almenes fokus på tryghed er en sag, vi er fælles om.
Vi ønsker fortsat at arbejde tæt sammen med de områdefornyelser som Københavns Kommune igangsætter og de boligsociale helhedsplaner, der gennemføres i et samarbejde mellem den almene boligsektor og Københavns Kommune. Disse projekter løfter både en stor opgave ift. især børn, unge og børnefamilier og er også med til at forbedre bydelens fysiske rammer.
Med beboerne i centrum – har vi en holdning til, hvem der bygger i bydelen. Hvis huslejen skal holdes på et balanceret niveau og mangfoldigheden skal bevares, skal alle borgere også kunne spejle sig i bydelen. Vi ser derfor helst samarbejder med almene boligforeninger,hvis beboere står bag deres beslutninger og initiativer. Når beboerdemokratiet ikke bliver hørt, giver det genlyd gennem hele bydelen. Vi ønsker ikke at deltage i visioner, som undsiger netop den kulturberigelse foreningslivet og beboerdemokratiet gennem årtier, har medvirket til at gøre til kendetegnet for Nørrebro.
De almene boliger har gennem årene påtaget sig et stort socialt ansvar ved at tage imod mange kommunale anvisninger og har etableret særlige bofunktioner for de mest udsatte borgere i flere af boligafdelingerne på Nørrebro. Det betyder selvfølgelig noget ift. demografien f.eks. i forhold til indkomst og beskæftigelse, som påvirker de variabler som de almene boligafdelinger bliver målt på i henhold til Parallelsamfunds-lovgivningen. Heldigvis har mange af de almene boligafdelinger på Nørrebro oplevet, at indkomstniveau og tilknytning til arbejdsmarked har været i en positiv opadgående kurve. Denne positive udvikling ønsker Lokaludvalget at fastholde og styrke i et samarbejde med bydelens almene boligafdelinger.
Et byrum for alle
Vi ønsker en bydel med flere gader, pladser og grønne områder, hvor der er offentlig og gratis adgang og hvor der via den fysiske indretning inviteres til ophold, både afslapning i solen og leg på pladsen. Den popularitet som bydelen har fået, især blandt unge studerende, bidrager til en kommercialisering af byrummet i takt med at udeservering breder sig på pladser og fortove og at prisniveauet i f.eks. cafélivet samtidig stiger. Det giver ulige adgang til byens rum for Nørrebros beboere. Det er vigtigt for os, at byrummet er fælles eje og at lokale beboere på Nørrebro ikke søger ud af bydelen for at finde en kop kaffe til en pris, de kan betale.
Når vi udvikler byrum, mener vi, at de skal være engagerende og bidrage til bydelens mangfoldighed og udvikles med stor inddragelse af de nære naboer. Vi er glade for åbne gårdrum, passager og boldbaner, der både giver plads til individuel og organiseret brug. Vi vil søge nytænkning og alternativer til de rammer byudviklingen hidtil har sigtet mod. F.eks. behøver en græsplæne ikke kun benyttes til at nyde solen, men kunne også være frirum til kunst og fysisk aktivitet. Det bør der være plads og rum til på Nørrebro.
En frigørelse og imødekommenhed for nutidens og fremtidens byrum, kan være med til at åbne det ellers tæt befolkede Nørrebro. Vi mener ikke der mangler initiativer, men vi mener, at mange initiativer besværliggøres i byrummet og det hæmmer civilsamfundet, hvilket vi vil italesætte med henblik på muligheder og støtte til nytænkning og kreativitet.
Hvad er målet
- Et Nørrebro med plads til alle
- En udvikling af Nørrebro, der sker i en retning, som beboerne på Nørrebro ønsker. Bl.a. andet med inspiration i det almene beboerdemokrati.
- En bydel med en forskelligartet boligmasse og en stigende andel af almene boliger
- En bydel med et byrum, hvor vi alle kan mødes på lige vilkår og ikke er afhængige af indkomst og købekraft.
Det videre arbejde
Vi mener, at vores vigtigste rolle er, løbende at sætte udviklingen af Nørrebro og de strukturer, der styrer denne udvikling, til debat. Derudover at sikre, at nørrebroerne er oplyste og inddraget i forhold til udviklingen i deres bydel.
Vi vil også gerne sætte en debat i gang om det ansvar og de muligheder, man har som boligforening. F.eks. ved at overveje, hvilke butikker og erhverv man udlejer erhvervslokaler til og dermed hvilket kvarter man i sidste ende er med til at skabe. Hvis man ønsker at bo i en mangfoldig og forskelligartet bydel, skal man også sikre, at handelslivet/erhvervslivet på Nørrebro er forskelligartet.
I forhold til antallet af almene boliger i vores bydel mener vi, at vores rolle er at holde bygherrer og kommune fast på visionen om, at der skal være boliger til alle samt at sikre, at de almene boliger, vi har i bydelen, ikke forsvinder. Vi mener at der skal bygges 40 % almene boliger i forbindelse med nybyggeri. Vi vil gerne oparbejde en endnu tættere dialog med afdelingsbestyrelserne i de mange almene boligafdelinger, vi har på Nørrebro. En dialog, der også skal styrke samarbejdet mellem Lokaludvalget og den boligsociale indsats i bydelen.
Vi vil også starte en undersøgelse af og debat om adgangen til Nørrebros byrum. Herunder hvordan og om prisniveauer ekskluderer grupper af beboere på Nørrebro.