Skoleliv og sammenhængskraft

På Nørrebro bor der 12.385 børn og unge under 18 år. Halvdelen af dem er 0-6 år og hver 3. barn på Nørrebro er under 4 år gammelt. Det er en stærk tendens på Nørrebro at mange flytter ud af bydelen, når børnene når til skolealderen eller før. Cirka halvdelen af de babyer, der fødes på Nørrebro, er flyttet væk fra bydelen, når de bliver 6-7 år. Der bor 5.753 børn i skolealderen (6-15 år) på Nørrebro. Data viser, at de går i skole på mange forskellige skoler – både indenfor og udenfor Nørrebro.

Skoler på Nørrebro
På Nørrebro har vi fem folkeskoler:

Rådmandsgade Skole (729 elever)
Guldberg Skole (697 elever)
Nørrebro Park Skole (693 elever)
Blågård Skole (548 elever)
Nørre Fælled Skole (470 elever)

Derudover har vi fire private grundskoler:

Nørrebro Lilleskole (203 elever)
Ansgar Skole (322 elever)
Det Frie Gymnasiums Grundskole (125 elever)
DIA Privatskole (303 elever)

Sidst men ikke mindst, har vi to specialskoler;

Frederiksgård Skole
Fensmarkgade Skole

En udfordring i bydelen
Vi har den udfordring i bydelen, at kun omkring halvdelen af Nørrebros børn og unge starter i den lokale distriktskole, og at der sker et frafald, når eleverne er færdige med indskolingen efter 3. klasse. Vores lokale folkeskoler »tyndes ud i toppen«, så at sige. Her er en oversigt over, hvor mange der valgte hhv. grunddistriktskole, privatskole og andet på Nørrebro (eks. andre folkeskoler end distriktsskolen) ved skoleoptaget i 0. klasse i sommeren 2022.

Vi mener at folkeskolen spiller en helt central rolle ift. sammenhængskraften i bydelen. Det er her lokale børn og unge møder hinanden og Folkeskolen kan være med til at sikre, at vi mødes på tværs af den mangfoldige samling af nørrebroere, som vi er her i bydelen.

I dag oplever vi, at jævnaldrende børn og unge, der bor i samme kvarter eller endda samme opgang, ikke går i den samme skole og hverken kender eller møder hinanden i hverdagslivet. I den anden ende af skalaen oplever vi også, at grupper af børn og unge fra samme kvarter, kommer i samme privatskole og efterfølgende samme gymnasium uden at have mødt eller kendt andre jævnaldrende fra bydelen. Som voksne føler de, at det er et problem, fordi de ikke ved, hvordan de skal kommunikere med andre end dem, de er vokset op med.

Hvorfor fravælges Folkeskolen
For at blive klogere på, hvorfor tilslutningen til den lokale folkeskole i flere af vores distrikter, ligger under københavnergennemsnittet, har vi i forbindelse med vores brede borgerpanels-undersøgelse spurgt nørrebroere med børn om deres barn el. børn går/har gået/skal gå i folkeskole på Nørrebro. Vi fik i alt svar fra 929 forældre. Heraf svarede 50 % »Ja«, 39 % »Nej« og 11 % »Ved ikke/ andet«. Da vi efterfølgende spurgte til baggrunden for, at de ikke havde valgt/ville vælge folkeskolen på Nørrebro, fik vi indblik i en række forskellige årsager via i alt 328 kommentarer. For nogle ligger, der en praktisk årsag bag. F.eks. at barnet forsat går på den skole, barnet gik i før de flyttede til Nørrebro, at barnet går på specialskole eller at der er tale om delebørn, der går i skole tæt på den ene forælders bopæl. Og ikke mindst at man planlægger at flytte ud af København inden skolestart. Andre svarer, at de aktivt har valgt/vil vælge en specifik (privat)skole til med en særlig profil eller særlige værdier mm. Men rigtig mange af kommentarerne handler om de generelle rammer for folkeskolen (lange skoledage, store skoler og for mange børn i klasserne) eller specifikke oplevelser i en af folkeskolerne (mistrivsel, klassesammenlægninger og lærerskift osv.). Endelig er der også mange kommentarer, der er baseret på, at man har hørt/man kender nogle, der har dårlige erfaringer eller har hørt at andre fravælger skolen.

Vores videre arbejde
De negative fortællinger om Folkeskolen og den måde enkelte folkeskoler i forskellige perioder skal bære på negative historier, vil vi gerne arbejde for at ændre. F.eks. ved at understøtte kommunikations- og videokampagner for de enkelte skoler – både målrettet kommende forældre, der skal vælge skole, men også målrettet lærere og for folkeskolen generelt. Eller ved at arbejde for folkeskolens rolle som driver i lokalsamfundet. F.eks. ved at støtte folkekøkkener på skolerne, jazz i frikvarteret, kunstudstillinger, øvelokaler efter skoletid og at få endnu mere foreningsliv ind på skolerne. Der er et stort potentiale.

Som et led i at komme tættere på skolebestyrelserne i bydelen og understøtte kommunikationen imellem dem, startede vi i efteråret 2022 et netværk mellem skolebestyrelserne på Nørrebros fem folkeskoler (Blågård-, Guldberg-, Nørrebro Park-, Rådmandsgade og Nørre Fælled Skole) og forældreforeningen Brug Folkeskolen. På det seneste netværksmøde talte vi i fællesskab om en samlet vision for Nørrebros folkeskoler. Nemlig »en god og bæredygtig folkeskole på Nørrebro, der kan lykkes med at fastholde eleverne hele vejen op til 9. klasse«.

Vores vision på området, er:

en god og bæredygtig folkeskole på Nørrebro, der kan lykkes med at fastholde eleverne hele vejen op til 9. klasse.
at vi også på Nørrebro når københavnergennemsnittet på ca. 70 % tilslutning til den lokale distriktsskole.
at børn fra forskellige skoler mødes i lokale fællesskaber i fritidslivet efter skoletid, så vi sikrer sammenhængskraften i bydelen.
at få familier, fritidsinstitutioner, skoler og foreninger til at agere sammen for at skabe gode rammer for børns opvækst i vores bydel således at de er godt stillet ift. at klare de udfordringer, de møder i livet.

Vi vil de næste år arbejde for at ændre negative fortællinger om Folkeskolen i samarbejde med Brug Folkeskolen og forældrebestyrelserne og i stedet understøtte potentialerne i at åbne skolerne op som drivere i lokalsamfundet. Vi vil bl.a. arbejde med en videokampagne i 2023.

Vi vil forsætte netværksarbejdet med skolebestyrelserne og arbejde for en tættere dialog mellem skolebestyrelserne og Børne- og Ungdomsudvalget om visionen for folkeskolerne på Nørrebro.