Kulturarv og Nørrebros værdifulde kulturmiljøer
København har gennemgået en kæmpe forandring. Der bliver bl.a. bygget nye lejligheder rigtig mange steder i byen. Det betyder, at man nogen steder river mindre og ældre bygninger ned, for at bygge større og ofte grå og anonyme etagebyggerier med plads til flere beboere. Vi er kede af den udvikling. Byen mister sin magi og sit særpræg, hvis alle gamle byhuse, industribygninger og værksteder mm. rives ned. Derfor kæmper vi løbende for at bevare de byhuse, ikoniske byggerier og den kulturarv, der er tilbage på Nørrebro – og det særlige byrum, de er med til at skabe.
Vi har igennem de sidste år været involveret i og taget initiativ til en række bevarende lokalplaner her på Nørrebro. En bevarende lokalplan indbefatter, at man i lokalplanen kan indskrive, at man ikke må ændre, nedrive eller ombygge udvalgte bygninger uden Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse. Vi har bl.a. haft fokus på byhuse i Wesselsgade, på Bjelkes Allé, forskellige steder på Nørrebrogade og i Rådmandsgade.
Når vi spørger ud i bydelen, er netop bydelens kant og kulturarv i form af byhuse og ikoniske bygninger i bydelen meget vigtige at bevare for borgerne. I en digital borgerpanelsundersøgelse fra 2020 svarede 88 % af nørrebroerne, at de er »meget enige« eller »enige« i, at: »Det er vigtigere at bevare de gamle byhuse end at kunne udbygge med flere boliger på Nørrebro«. 86 % mente, at det er positivt at der bliver lavet bevarende lokalplaner, der sikrer bevarelsen af byhuse af særlig karakter i byen. 11 % svarer, at det kommer an på byhusenes karakter.
Sidstnævnte er også en udfordring, vi møder. At byhuse og ikoniske bygninger opkøbes og får lov til at gå i forfald, så en nedrivning lettere godkendes. Det er en uheldig tendens, hvor der spekuleres i forfald. Samtidig er der selvfølgelig bygninger af ældre karakter, der ikke kan bevares, og der skal også være plads til at Nørrebro kan udvikle sig og at ny arkitektur også kan præge vores bydel. Men vi mener det er vigtigt, at byrum, der indeholder kulturarv og ikoniske byggerier, kan udvikles på en måde, der forsat understøtter Nørrebros kulturarv og identitet.
Bevarende lokalplaner som værktøj
Inden for de sidste år har vi set, hvordan bevarende lokalplaner kan bruges som et stærkt værktøj til at arbejde med at bevare de bygninger og byhuse, der giver vores gader deres særpræg og identitet. Det arbejde bakker vi op om og vi har et stort fokus på at bevare et varierende byrum og de bygninger, der kan fortælle os noget om Nørrebros historie og udvikling. Det samme gør de mange nørrebroere som vi er i løbende dialog med på Facebook, hvor hele vores digitale inddragelse omkring byhuse på Bjelkes Allé, Wesselsgade og Nørrebrogade har vist, at nørrebroerne værner meget om, at bydelen ikke mister sit særpræg. Vi har fået hundredvis af positive kommentarer og tusindvis af positive tilkendegivelser i forhold bevarelsen af de gamle byhuse.
Nørrebros sjæl er ikke kun historiske byhuse
Det der gør Nørrebro til noget særligt, er mangfoldighed og kant. Derfor er det heller ikke kun historiske byhuse, der skal fokus på at bevare. Vi er meget interesserede i og i gang med at få overblik over, hvilke bygninger, pladser, byrum, butikslokaler, gavlmalerier og kulturmiljøer, som nørrebroerne synes giver bydelens sin identitet.
Vi er langt fra færdige, men i forbindelse med Københavns Kommunes overordnede kampagne Byens Sjæl indsamlede vi input lokalt på Nørrebro. I alt 43 steder på Nørrebro blev nomineret af lokale borgere: Alt fra gamle
byhuse til kultursteder, »grimme« bygninger, ikonisk graffiti og steder, der er i fare for nedrivning. Det gav os et indblik i, hvilke steder, der betyder noget i bydelen. Samtidigt er der netop blevet afsluttet en screening for nye værdifulde kulturmiljøer i København i foråret 2022. Her er formålet, at sikre steder og historier, der står som karakteristiske vidnesbyrd om Københavns centrale historie og udviklingstræk. Screeningen munder ud i anbefalinger til Kommuneplanen 2024. Tanken er ikke, at de udvalgte bymiljøer skal fredes, men at regulere mulighederne for udviklingen på en måde, der sikrer at væsentlige kulturspor fra fortiden gøres til et aktiv til glæde for fremtiden.
På Nørrebro er boligkarréerne i starten af Ravnsborggade (som et vidne om de oprindeligt tæt bebyggede brokvarterer) og Industriområdet ved Vermundsgade (der vidner om et i 1922 moderne industrikompleks) udvalgt. I Kommuneplan 2019 er følgende steder på Nørrebro udpeget: De Gamles By, Sjællandsgade-kvarteret (ved Sjællandsgade Bad og Simeons Kirken), Assistens Kirkegård, Holger Petersens Tekstilfabrik, Nørre Campus og Rud. Rasmussen Snedkerier.
Vi bød ind med: KTK-grunden, byggetomten på Jagtvej 69, Blågårds Plads, Blegdamsvej Arrest og Politistation og bymiljøet omkring indgangen ved Sjællandsgade fra Nørrebrogade, som ikke endte med at komme med i den endelig udpegning. Det arbejde har givet os lyst til at arbejde på en større screening, udelukkende af Nørrebro, så vi kan få udvidet vores viden om hvilke områder, bygninger og gader, der bærer på en værdifuld kulturarv.
Vores videre arbejde
Vi vil gerne lave en større kortlægning af Nørrebros historiske kulturarv, ikoniske bygninger og bevaringsværdier og kulturmiljøer i løbet af de næste år. Den skal både basere sig på en faglig historisk og arkitektonisk vurdering samt nørrebroernes meninger og udpegninger.
På baggrund af kortlægningen, vil vi gerne arbejde for at udbrede kendskabet til bydelens kulturarv. Idéen er at udvikle en række podcasts eller interaktive-byvandringer, der kan give nørrebroerne et endnu større kendskab til fortællingerne bag Nørrebros bygninger og kulturmiljøer.
Vi vil forsat arbejde for at bevarende lokalplaner igangsættes, når ikoniske bygninger er truet med nedrivning, og vi ønsker en tidlig og systematiseret dialog med forvaltningen i sager, hvor byudviklere indsender planer for nedrivning af byhuse eller ikoniske bygninger. På sigt kunne arbejdet munde ud i en række principper for værdifulde byrum målrettet byudviklere. Principper der kan sætte en retning for, hvordan vi mener byrum, der indeholder kulturarv og ikoniske byggerier, skal udvikles.