Social bæredygtighed

Nørrebro har, som nævnt indledningsvist, den næstlaveste gennemsnitsindkomst i København, kun undergået af Bispebjerg og i løbet af de sidste 20 år er forskellen på de enkelte bydeles gennemsnitsindkomst blevet større.

At Nørrebro har den næstlaveste gennemsnitsindkomst i København, kan skyldes mange forskellige ting. Nørrebro er dels en ung bydel med 46 % under 30 år og heraf mange studerende på SU. En anden faktor kan være, at vi har mange almene boliger, som har en blandet beboersammensætning.

Et socialt bæredygtigt Nørrebro
Vi vil arbejde for, at Nørrebro bliver social bæredygtig. Vi definerer »social bæredygtighed« som en understøttelse af følgende af FN’s verdensmål: 1: Afskaf fattigdom, 2: Stop Sult, 3: Sundhed og Trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 5: Ligestilling mellem kønnene, 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Vi vil på dette område bruge verdensmålene som pejlemærker.

Vi vil også italesætte og fremme civilsamfundets indsats – én indsats, som har vist sig utrolig givende i det arbejde, som kommunerne har lavet i forbindelse med at integrere de mange ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark.

Vi vil derfor sætte os det ambitiøse mål at arbejde frem mod en Nørrebro-model for social bæredygtighed. En model, som skal favne alle indsatser og sørge for at få koordineret blandt de mange projekter og indsatser, så vi undgår lappeløsninger, kortvarige projekter, som efterlader et vakuum, når de stopper – kort sagt, har vi fokus på det lange seje træk.

Social udsathed
At være socialt udsat, kan være mange ting, men i daglig tale er det personer, som har sociale udfordringer eller er i risiko for, at få det. Det kan f.eks. være personer med misbrugsproblemer, psykiske udfordringer eller personer, der lever i hjemløshed. Men begrebet socialt udsatte rummer også personer, der isolerer sig og bliver ensomme, får et handikap, bliver fattige m.fl. Udsathed kan have mange ansigter, synlige såvel som usynlige. Social-, Bolig- og Ældreministeriets definition på »social udsatte« er: »Mennesker, der har et eller flere tunge sociale problemer: Sindslidelse, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationer eller senfølger af seksuelle overgreb«.

Nørrebro er en mangfoldig bydel, der historisk set har tiltrukket skæve eksistenser. Sådan er det stadig i dag, hvor mange forskellige udsatte grupper, herunder f.eks. hjemløse, både med etnisk dansk baggrund og ikke- danske søger til Nørrebro. Mange organisationer som Kirkens Korshær, Muhabet, NørrebroByggerne, Frivilligcenter SR-Bistand, Askovfonden, Diversity Works, Grace og flere arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for udsatte borgere, hvis behov varierer fra at være en seng at sove i, et varmt måltid, en hjælpende hånd eller en snak om småt og stort. Vi har i februar 2023 holdt et lyttemøde med flere af de nævnte aktører.

Vi hører at den generelle udfordring er at nå ud til de borgere, som falder udenfor systemet og som derfor er i risiko for hver dag, at få det værre end i går, og som bliver glemt. Vi oplever at der mangler en etableret koordineret indsats, myndighederne og civilsamfundet imellem, hvilket betyder, at udsatte borgere ikke får den hjælp, de har brug for.

Det videre arbejde
Meget af området er reguleret via lovgivning eller satser, som vi ikke kan påvirke lokalt som Lokaludvalg. Men vi kan understøtte netværket imellem de aktører, der arbejder med socialt udsatte på Nørrebro. Derfor vil vi gerne tage initiativ til 1-2 årlige netværksmøder med udfordring og koordinering af indsatser som tema.

De næste år vil vi også gerne mødes med de sociale viceværter, der er ansat i bydelens almene boligforeninger og andre sociale aktører. Vi ser også store potentialer i at opstarte lokale nabonetværk, som skal understøtte medborgerskab og modvirke ensomhed og udsathed. Og så vil vi også gerne arbejde for at udbrede kendskabet til det sociale frikort.

Lige adgang til arbejdsmarkedet
Data fra en VIVE-rapport beskriver, at hovedparten af socialt udsatte borgere på landsplan, er uden beskæftigelse, og har overførselsindkomst som forsørgelsesgrundlag. I de yngre grupper er det kontanthjælp, der udgør forsørgelsesgrundlaget for størstedelen af personerne i de udsatte grupper, mens der i de midaldrende aldersgrupper er en større del, der modtager førtidspension.

Der er en central udfordring på landsplan at hjælpe folk uden uddannelse og beskæftigelse, så de kan komme et andet sted hen, set med økonomiske briller. Som Lokaludvalg vil vi sætte fokus på de indsatser, der hjælper mennesker uden uddannelse eller som er nedslidte med en realkompetenceudvikling og -vurdering. Vi har sektorer, som til trods for eventuelle udsigter til stigende generel arbejdsløshed, mangler arbejdskraft f.eks. inden for sundhedssektoren. Alle mennesker kan noget eller kan løfte nogle nye opgaver, hvis de får chancen og ellers kan de for det meste lære det.

Vi vil også understøtte og bakke op om de nuværende institutioner og indsatser inden for det sociale område f.eks. Gadepulsen, gadeplansmedarbejdere, Askovfonden og Ny Start. En understøttelse kunne være, at vi hjalp dem med et fælles netværk og erfaringsudveksling. Derudover vil vi arbejde for flere lokale fritidsjob og lommepengeprojekter. Som Lokaludvalg kan vi også italesætte og hjælpe med at vise vej til de mange uformelle fællesskaber i bydelen, hvor man via netværksdannelse har større chancer for at komme videre i uddannelse og/eller job.

Et andet greb kunne være at understøtte folk i at starte egen virksomhed. Det kunne ske ved, at vi undersøger muligheden for at få lave lokale Nørrebro-kurser eller forløb for iværksættere i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Diskrimination
Nørrebro har historisk set været den bydel i København med størst mangfoldighed, både etnisk mangfoldighed, kulturel og religiøs mangfoldighed. Som nævnt indledningsvist, udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 18,4 % af befolkning på Nørrebro i 2016. Vi har ikke nyere tal tilgængelige, men hvis man kigger på perioden fra 1996-2016, kan man se at Nørrebro og det samlede København har nærmet sig hinanden på de 20 år, når det kommer til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Men mangfoldighed er stadig en vigtig del af Nørrebros DNA og værdigrundlag.

Da Nørrebro er den tættest befolkede bydel samt en bydel med mange unge og minoriteter og med en hel del natteliv, vurderes det fra Københavns Kommunes side, at der er en høj risiko for, at der forekommer diskrimination og intolerance i en bydel som Nørrebro.

Når vi taler om intolerance og diskrimination, mener vi enhver forskelsbehandling, begrænsning og ekskludering samt tilråb, chikane, trusler, hadtale eller typer af vold man bliver udsat for, på grund af den man er eller fordi man udtrykker det, man tror på. Det kan f.eks. være med udgangspunkt i homoseksualitet, religion, hudfarve, politisk anskuelse, etnisk oprindelse eller fordi man har et handikap.

Københavns Kommunes medborgerskabsundersøgelse fra 202128 viser, at 48 % af alle unge københavnere med en ikke-vestlig oprindelse og 22 % med dansk/vestlig oprindelse har oplevet diskrimination inden for det seneste år. Anmeldelsestallene viser at kun et mindretal af de borgere, som oplever diskriminationshændelser, anmelder det til politiet. Hvor mange tilfælde af diskrimination, der foregår på Nørrebro, er svært at sige, for der findes ikke dækkende data på bydelsniveau. Vi vil gerne bakke op om, at der fremtidigt bliver arbejdet på en lokal kortlægning af omfanget af racisme og diskrimination på Nørrebro i tæt samarbejde med foreninger på Nørrebro, som arbejder med racisme og diskrimination, både på strukturelt, institutionelt og interpersonelt plan. Med dette ønsker vi ikke at sætte lighedstegn mellem Nørrebro og diskrimination. Vi mener, at Nørrebro skal være en forgangsbydel for København, der ikke har berøringsangst og som altid er klar til en åben dialog om diskrimination i byrummet på baggrund af seksualitet, etnicitet og religion. Det vil vi arbejde for.

Det er vigtigt, at Nørrebro ikke accepterer samfundsgrupperinger eller borgere på Nørrebro, der ikke eller kun nødigt accepterer hinanden. Alle nørrebroere – majoritet, som minoriteter – skal kunne gå på gaden på Nørrebro og være den, de er.

Vi tror på, at et af de vigtigste redskaber til at undgå eksklusion og diskrimination er, at understøtte forenings- og kulturlivet bl.a. via vores puljemidler, så endnu flere foreninger åbner dørene og inkluderer alle i fællesskabet. Det er i foreningslivet man kan møde hinanden på lige vilkår og opleve det mangfoldige Nørrebro.

Derudover vil vi i de kommende år, sætte fokus på diskrimination i nattelivet samt i hvilket omfang politiets etniske profilering påvirker et lokalområde, der er omfattet af skærpet strafzoner og hyppige visitationszoner.

Ensomhed
I vores brede borgerpanelsundersøgelse spurgte vi ind til, hvilke udfordringer i forhold til folkesundheden på Nørrebro, som skulle prioriteres. Her svarede 22 % af nørrebroerne, at udfordringer med »Ensomhed« skal prioriteres.

COVID-19 har haft den konsekvens, at mange mennesker, unge som gamle, er blevet mere isoleret, introverte, angste og generelt har svært ved at blive en del af fællesskaber.

Konsekvenserne ved ensomhed er store og belaster den enkeltes psykiske og fysiske velbefindende i større eller mindre grad. Sundhedsstyrelsen har estimeret, at der hvert år på landsplan er 770 personer, der dør for tidligt, som følge af ensomhed.

Nogle ældre er uønsket ensomme efter arbejdsophør, grundet sygdom, dårlig økonomi og ikke mindst efter partners og venners død. De ældres ensomhed har der været et øget fokus på gennem nogen tid, og forskellige tiltag fra både private humanitære organisationer og offentlige myndigheder har øget tilbuddene til de ældre om socialt samvær. Vi vil fortsat have fokus på ældre og ensomhed.

Hvad der derimod er nyt og i et stadigt stigende omfang, er ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge. På de sociale medier er der venner, følgere og dem, man gerne vil ligne og de ser ikke ensomme ud. Det kan være medvirkende til at gøre det svært at interagere fysisk i en almindelig hverdag med et almindeligt liv, almindeligt tøj og måske få lommepenge. Der kan opstå forhindringer i form af social status og ulighed i både økonomi, helbred, familieforhold og bolig. De sociale forhold under opvæksten kan for det socialt udsatte barn medføre social isolation ved skam over bl.a. bolig, påklædning og forældres adfærd.

Det er vigtigt at notere sig, at vi må blive bedre i alle aldersgrupper til at forstå, at vi er afhængige af hinanden. At det er vigtigt at række ud til naboer, bekendte, slægtninge osv., hvis vi vil ensomheden til livs. Men det er også vigtigt at den, der er ensom, rækker ud og tager åbent imod andre. Det kan opleves skamfuldt at være ensom og tanken kan ofte være, at »jeg er den eneste i verden, der er ensom«. Det kræver mod at række ud og det kræver mod at tage imod. Det kunne være en hjælp at oprette grupper, hvor man kan mødes og opdage, at andre har de samme tanker.

Hvad der skal til kunne være åbenhed, samtaler, kreative møder/ værksteder, hvor alle aldersgrupper kan mødes. Det er vigtigt at børn og unge har tillidsvækkende voksne at spejle sig i, så de kan lære, hvordan man får gode kontakter til andre mennesker og hvordan man opbygger en sund relation til andre. Hvordan får man gode netværk, også privat og personligt og ikke kun i arbejds- og karriererelaterede sammenhænge?

Det er vigtigt, at voksne har en god hverdag. Det er ikke nok at fokusere på børns forhold. De voksne må også have gode muligheder f.eks. i deres fritid – gode rollemodeller og forebyggelse frem mod et liv som pensionist – dvs. en forebyggelse allerede før problemet opstår, efter arbejdsophør eller efter partners og venners død kan afhjælpe problemet og give en sund alderdom. Derfor støtter vi bl.a. også op om flere bofællesskaber i bydelen for alle aldersgrupper.

Det videre arbejde
Den digitale platform for fællesskaber Boblberg, der startede som en facebookgruppe, har i dag 500.000 brugere i Danmark. I dag er mange kommuner tilknyttet, også Københavns Kommune. Der findes også små private facebookgrupper med opslag om mindre lokale arrangementer for ensomme/mennesker, der savner nogle at gøre noget sammen med. Det greb mod ensomhed vil vi gerne understøtte.

Vi vil ligeledes undersøge mulighederne for at bakke op om March mod Ensomhed med en lokal Nørrebro-march. March mod Ensomhed er en årlig march, der har eksisteret siden 2017 og har til formål at sætte fokus på ensomhed. Vi skal dog ikke gøre det alene, men i samarbejde med f.eks. en Røde Kors afdeling eller lign.

Som nævnt ser vi også potentialer i lokale nabonetværk, som kan understøtte medborgerskab og modvirke ensomhed og udsathed. Endeligt vil vi gerne hjælpe og understøtte igangværende initiativer til at afhjælpe ensomheden, f.eks. telefonkæder.