Erhvervslivet på Nørrebro

Erhvervslivet på Nørrebro

Nørrebro er en levende og mangfoldig bydel og det lokale erhvervsliv er en vigtig del af fundamentet under den.

Butikslivet på Nørrebro er i grove træk kendetegnet ved en række adskilte handelsgader: Ravnsborggade, Elmegade, Blågårdsgade, Jægersborggade, Stefansgade, Rantzausgade og Guldbergsgade er eksempler herpå og derudover den lange hovedåre i bydelen som Nørrebrogade udgør. Der er i alt 29.000 arbejdspladser her i bydelen. Størstedelen er indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed samt handel og transport.

I vores brede borgerpanelsundersøgelse spurgte vi nørrebroerne, hvilke typer af erhverv, vi på Nørrebro, skal have mere af. Her blev der i prioriteret rækkefølge peget på; »kreative erhverv« (tegnestuer, gallerier m.fl.), »butikker« og »håndværksvirksomheder«.

Vi spurgte også til, hvilke typer af erhverv, vi har nok af/skal have mindre af på Nørrebro. Her svarede flest: »Jeg mener ikke, vi har nok af/skal have færre af nogle af de nævnte typer erhverv«, efterfulgt af »caféer og barer«.

Et mangfoldigt erhvervsliv med lokale arbejdspladser og lærepladser

I kølvandet på en fortsat udfordrende tid for de lokale erhvervsdrivende, som bl.a. afspejles i rekordmange konkurser i 2022 relateret til coronakrisen og triste forventninger til en ny bølge af konkurser i 2023 relateret til inflationskrisen, har vi fokus på bydelens erhvervsliv og erhvervsdrivende.

Det har været et mangeårigt fokusområde for os at arbejde for at sikre et mangfoldigt erhvervsliv med lokale arbejdspladser og lærepladser bl.a. ved at opfordre til, at flere nørrebroere tænker lokalt og bruger de lokale erhvervsdrivende, samt have et øje for, at Nørrebro forsat kommer til at have plads til forskellige typer erhvervsdrivende.

Foto: Julie Vinding Thomsen

Vi er bl.a. bekymrede for om vi også i fremtiden, kommer til at være en bydel, hvor der er plads til håndværks- og værkstedsvirksomheder pga. udfordringer med høje priser på erhvervslokaler og den trange plads i bydelen. I dag er der 427 håndværks- og værkstedsvirksomheder registreret på Nørrebro, men de har langt fra alle fysiske værksteder her i bydelen. Overordnet set, er det mikrovirksomheder eller enkeltmandsvirksomheder med ingen eller under to ansatte og for en del, er virksomhederne registreret på privatadresser.

Det er en tid med udfordringer, men vi ser også mange uforløste potentialer i bydelens erhvervsliv bl.a. potentialet ved et øget fokus på mere lokal værdiskabelse på Nørrebro. Her mener vi både et endnu stærkere fællesskab på tværs af handelslivet og handelsgaderne på Nørrebro, men også et fokus på mere lokal værdiskabelse i form af flere lokale lærepladser til erhvervsuddannelser i bydelen. Her ser vi et stort potentiale i at erhvervsdrivende, boligforeninger, uddannelsessteder bruger hinanden ift. at skabe nye samarbejder og lærepladser lokalt. Det potentiale vil vi gerne undersøge nærmere i de næste år.

Et slag for det fysiske handelsliv og de fysiske handelsoplevelser på Nørrebro
Handelslivet fortjener en håndsrækning i kølvandet på den pandemiske kendsgernings mange udfordringer igennem de seneste år, og i erkendelse af de erhvervsdrivendes særlige og vigtige betydning for bydelens prisvindende byliv. Et byliv, som de erhvervsdrivende i høj grad er med til at skabe og udvikle i interaktionen med bydelens borgere og besøgende. Alternativet er butiksdød, som vi fik en forsmag på under pandemiens nedlukninger.

Vi har for nogle år siden, stiftet et netværk mellem handelsgaderne på Nørrebro (Blågårdsgade, Elmegade, Stefansgade, Rantzausgade, Ravnsborggade og Jægersborggade), som vi løbende er i kontakt med for at få indblik i de udfordringer, de erhvervsdrivende oplever i bydelen. Her hører vi bl.a. om mange udfordringer i de gader, hvor der er byggeprojekter og vejafspærringer og om hvordan stigende internethandel er en udfordring. Derfor vil vi gerne slå et slag for den fysiske handelsoplevelse hos bydelens butiksliv i vores videre arbejde i de næste år. Den fysiske handel er med til at generere trafik af mennesker i gaderne og byliv i byrummene samt lokaløkonomi i bydelen.

Plakat: Matilde Digmann

Det videre arbejde
Vi vil forsætte med at understøtte netværket mellem handelsgaderne, samt kigge på om det skal udvides med flere handelsgader. Vi oplever, at der opstår nye idéer på tværs af handelsgaderne, og ser store potentialer i at Nørrebros erhvervsdrivende bruger hinanden mere f.eks. ved at købe varer og/eller services fra hinanden, eller ved oprettelse af en fælles dele-/lånebørs med f.eks. sceneudstyr, lydudstyr, borde-/bænkesæt mm.

Sammen med de erhvervsdrivende vil vi også gerne på sigt, lave en kampagne med fokus på det fysiske handelsliv, dvs. hvad den fysiske handel bidrager med ift. bylivet i bydelen og hvordan oplevelsen kan højnes. Herunder også med adressering af tomme butikker og butiksdød.

Forud for kampagnen vil vi i løbet af 2023 sende en undersøgelse ud via det digitale borgerpanel, som skal belyse og give et indblik i nørrebroernes kundeadfærd, samt hvad der fra nørrebroerne synspunkt højner den fysiske handelsoplevelse. Den indsamlede data skal løftes med videre til netværksmøder med bydelens erhvervsdrivende og munde ud i den konkrete kampagne.

Derudover vil vi som nævnt, undersøge potentialerne i et tæt samarbejde mellem Nørrebros erhvervsdrivende og bydelen boligforeninger og uddannelsessteder med henblik på, at skabe nye samarbejder og lærepladser lokalt.

Sidst vil vi gerne inspirere til alternativer i de tomme erhvervslokaler, vi ser i bydelen f.eks. pop-ups i kortere perioder med mere smidige og uforpligtende aftalegrundlag mellem udlejer og lejer eller socioøkonomiske værksteder for bydelens borgere, eller som atelierpladser til bydelens kunstneriske vækstlag.

Vi vil også gerne motivere skoler, boligforeninger, idrætsforeninger og andre til at handle mere lokalt.

Foto øverst: CopenhagenDreamer