Valg 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT BESTEMME HVEM DER SKAL SIDDE I LOKALUDVALGET

Nu skal der vælges et nyt Lokaludvalg for de næste 4 år. Der skal vælges 15 nye medlemmer fra foreningslivet på Nørrebro.

Her er de 31 kandidater til valget: https://valg-lokaludvalg.kk.dk/lokaludvalg/noerrebro

Hvem kan stemme til valget? 
Det er Nørrebros foreninger, råd og brugerbestyrelser, der stemmer til valget. Ved sidste valg stemte 100 lokale foreninger. Du kan være med til at stemme på, hvem der skal sidde i lokaludvalget, hvis du repræsenterer en forening, brugerbestyrelse eller lign. der har aktiviteter her på Nørrebro. Det kan fx være en boligforening, en frivillig forening, et forældreråd, en skolebestyrelse, et brugerråd eller en kulturforening.

Eneste krav er, at:

  • din forening har aktiviteter her i bydelen
  • din forening har eksisteret min. et år
  • din forening har min. 15 medlemmer

Tilmeld dig til at stemme
Tilmeld dig og din forening ved at udfylde tilmeldingen her: Tilmeld foreningen til at stemme

Tilmeldingen skal sendes til e-mail: noerrebrolokaludvalg@kk.dk sammen med noget, der dokumenterer at der dokumenterer de min. 15 medlemmer og min. ét år eksistens. Det kan f.eks. være referat af generalforsamling, screendumps, link til hjemmeside el.lign.

Deadline er den 16. februar kl. 12.00.

Selve valget
Valget foregår digitalt. Alle foreninger der er tilmeldt til at stemme, modtager en mail med et link til afstemningen. Man kan stemme fra den 23. februar kl. 12.00 til 9. marts kl. 12.00 – og man kan stemme på op til 9 af kandidaterne.

Læs meget mere om, hvordan selve valget foregår i den her FAQ

Hvor mange pladser er der i lokaludvalget?
Der skal vælges 15 medlemmer fra foreningslivet på Nørrebro til lokaludvalget. Udover de 15 medlemmer fra foreningslivet, bliver der udpeget et medlem fra hver af de partier, der ved Kommunalvalget i 2025 bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen på Rådhuset.

Nørrebro Lokaludvalg skal bestå af 25 medlemmer i perioden 2026-2030.