“Fælles om Nørrebro” holder gadefest på Den Røde Plads
Kom og vær med til at fejre fællesskab og sammenhold på Nørrebro, når foreningen ”Fælles om Nørrebro” holder gadefest. Det sker nu på lørdag d. 24.august, på Den Røde Plads på Ydre Nørrebro.
Gadefesten, der er arrangeret af den nystartede forening “Sammen om Nørrebro, byder på et spændende program fra kl. 10 – 22 med mere end 7 koncerter, morgensang med HusForbi-koret og sminketeater og meget mere underholdning for børnene. Overborgmester Frank Jensen og Beskæftigelse- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev kommer også forbi Den Røde Plads.
Støtte til foreninger der har været udsat for afpresning
Overskuddet fra festen går til “Fælles om Nørrebro”, som arbejder for at fremme medmenneskelig accept og forståelse på tværs af sociale og kulturelle skel, og yder støtte til personer, forretninger eller foreninger, som har været udsat for vold, hærværk eller afpresning på Nørrebro. Bag “Fælles om Nørrebro” er bl.a. Café Viking, Café Heimdal og Café Ægir. Det er desuden et af foreningens formål at afholde en årlig gadefest mod afspresning og for fællesskab på Nørrebro. Alle personer, forretninger og foreninger kan melde sig ind i “Fælles om Nørrebro” for et årligt kontingent på 100 kr.
Vel mødt!
Læs mere og se programmet på foreningens hjemmeside
Læs mere om “Fælles om Nørrebro” her
Gadefesten er bl.a. støttet af Nørrebro Lokaludvalg og Hotspot Nørrebro.