Vores input til Overførselssagen 2025-26
Vi har sendt vores input til politikerne på Rådhuset her forud for årets forhandlinger om Overførselssagen 2025-26, hvor de overskydende midler fra sidste års budget fordeles.
Her er hvad vi synes de skal afsætte midler til! Vores input er alle tiltag, der imødekommer længerevarende lokale ønsker, løser udfordringer og indfrier potentialer på Nørrebro.
Vi vil pege på følgende lokale input til Overførselssagen 2025-26
- Midler til renovering af Superkilen
- Realisering af de grønne tiltag i Helhedsplanen for De Gamles By
- Udvikling af Lersø Park Allé og Sifs Plads
- Midler til drift af toilet i Humlehaven
- Midler til at genåbne Basar under Broen
- Vinteråbne pissoirs
- Miljøkonsekvensvurdering af nedrivningen af Bispeengbuen og åbning af Ladegårdsåen, samt et stykke af Lygte Å
- Supplerende midler til Klub N
(Ønskerne er ikke sat op i prioriteret rækkefølge).
Her følger en uddybende beskrivelse af vores input
Midler til renovering af Superkilen
Det er nu 13 år siden Superkilen stod færdig som nyt byrum på Nørrebro – med Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Park. Superkilen er et ikonisk byrum, der tiltrækker rigtig mange besøgende og som bliver flittigt brugt af lokale. Det er blevet ét af Københavns vartegn. Men den nuværende tilstand på Superkilen lever ikke op til de billeder turister bliver mødt af i lufthavnen, og det byrum som lokale borgere møder i dagligdagen, er desværre voldsomt slidt i dag. Mange elementer er gået i stykker, udskiftet eller bærer tydeligt præg af slid – og det synlige slid giver anledning til mere skrald, graffiti og endnu mere slid. Vi oplever at der har været en tendens de sidste fem år, hvor flere af Superkilens elementer fremstår misvedligeholdt, er gået i stykker, fjernet og/eller udskiftet med standard byrumsinventar som københavnerbænke etc.
Superkilen er et enormt brugt byrum og derfor udsat for massivt slid. Det er også et byrum, der stiller krav til renhold og vedligehold, da alle elementer er specialinventar. Derfor kræver det også ekstra ressourcer at drifte det her byrum. Der skal gøres en indsats for Superkilen nu, inden konceptet med de særligt udvalgte elementer, udvandes fuldstændig. Vi ved at der var drøftelser mellem Realdania og Københavns Kommune om vigtigheden af vedligehold af Superkilen, og at driften skulle ske på en måde, hvor den overordne idé og konceptet med de 100 særligt udvalgte elementer fra mere end 50 lande, også på længere sigt opretholdes. Det må ikke betyde at bænke, skraldespande, dæksler og inventar løbende bliver udskiftet med standardinventar hvis det går i stykker. Vi håber I vil se på om der kan findes midler til en genopretning af Superkilen og ekstra ressourcer til den daglige drift, så vi også fremover har Superkilen med hele konceptet omkring det byrum.
Økonomi: Ukendt
Realisering af de grønne tiltag i Helhedsplanen for De Gamles By
I Helhedsplanen for De Gamles By er der beskrevet en række tiltag, der skal sikre og forbedre det grønne i De Gamles By. Helhedsplanen er godkendt og der blev afsat midler til nogle af tiltagene på Overførselssag 2020-21. Men der mangler stadig bl.a. finansiering af en støjmur og fortætning af beplantning på Nordpolen, opgradering af det grønne rum på Møllepladsen med en siddekant i kantzonen ud til Møllegade samt lommegrønt og nye træer i hele De Gamles By. Det er altafgørende for balancen i De Gamles By at de grønne tiltag fra planen følges op økonomisk, særlig nu i forlængelse af byggeriet på området. Ønsket er sendt ind de sidste mange år uden at det er blevet løftet af partierne.
Økonomi: min. 20 mio. kr. til anlæg
Udvikling af Lersø Parkallé og Sifs Plads
Vi ønsker en omdannelse af Lersø Parkallé (Jagtvej til Rovsingsgade) og Sifs Plads. For at opnå det fulde potentiale af alleen som et grønt byrum, ses det nødvendigt at omdanne både vej og grønne arealer. Områdefornyelsen ved Skjolds Plads har udarbejdet en visionsplan for Haraldsgadekvarteret og herunder et idéoplæg for Lersø Parkallé og Sifs Plads, og omdannelsen af Lersø Parkallé bør ske med udgangspunkt i dette. Projektet et udviklet i tæt samarbejde med lokale beboere, aktører i området, samt rådgivere og fagspecialister på alle involverede emner, herunder trafik.
En totalomdannelse er en større investering og kan ske i etaper. Områdefornyelsen ved Skjolds Plads har med afsæt i visionen igangsat udviklingen af byrummet foran Nørre Fælled skole iht. Kvarterplanen til aktiviteter og ophold. I dag præges området af vejarealets dominans, svage koblinger til omgivelserne og manglende gode forbindelser for cyklister og gående, samt opholdskvaliteter. Dette budgetønske indeholder en første etape af omdannelsen af Lersø Parkallé, så visionen for at udfolde Lersø Parkallés potentialer kan blive til virkelighed. Der er et stort potentiale i at omdanne Lersø Parkallé og Sifs Plads til at blive lokale, levende grønne mødesteder i Haraldsgadekvarteret og en attraktion for resten af København. Kvarteret har i dag få mødesteder, legepladser og grønne, samt attraktive opholdsmuligheder. Lersø Parkallé og Sifs Plads bør ses som en helhed, der kan danne en grøn korridor fra nord og ned til Fælledparken.
Projektet foreslår at omdanne Lersø Parkallé til et grønt mødested, hvor naturen er allestedsnærværende og danner rammen om de oplevelser og aktiviteter, som stedet tilbyder. Lersø Parkallé er forsat en allé, men biltrafikken fylder markant mindre i gadebilledet. På vej til og fra Nørre Fælled Skole kan skoleeleverne sikkert og trygt krydse alléen til fods eller på cykel. Der er skabt attraktive aktivitets- og opholdsmuligheder for alle med respekt for det lokale. Bynaturen og biodiversiteten har får optimale vilkår – både lokalt og i større bymæssig sammenhæng. Der er skabt gode forhold for cyklister at bevæge sig igennem en attraktiv grøn korridor såvel som gående til at bevæge sig trygt og sikkert på langs og tværs af alleen. I visionsplanen foreslås også en omdannelse af Sifs Plads, som naturligt hænger sammen med alleen. Pladsen Placeret ved den sydlige ende af Lersø Parkallé, byder Sifs Plads i fremtiden beboere og besøgende velkommen til Haraldsgadekvarteret og indretningen sikrer, at det er intuitivt for fodgængere og cyklister at bevæge sig hen over pladsen og videre ind i og ud af Haraldsgadekvarteret. Lersø Parkallé indgår i vores Bydelsplan for Nørrebro 2023-2026. Sifs Plads og Lersø Parkallé er en del af Kvarterplanen for Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Skal alle visionerne indfries, skal der tilføres midler til projektet.
Økonomi: 40 mio. kr.
Midler til drift af toilet i Humlehaven
Der mangler et toilet i ”Humlehaven” og det har resulteret i at brugerne enten besørger i Humlehaven på jorden eller i buskene, eller at de rykker ned til det offentlige toilet i Nørrebroparken. Der har været opstillet et toilet på området, som blev tømt af et privat firma. Der var dog ikke afsat tilstrækkelig med midler til renhold af toilettet, hvilket resulterede i at toilet var meget uhumsk. Man har forsøgt at finde flere penge til renhold af toilettet, men det lykkedes ikke og det resulterede i at toilettet blev fjernet igen, så der nu ikke er et toilet i Humlehaven. Vi mener at man bør finde penge til at opstille toilettet igen, som lige nu befinder sig på Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens lager, og til renhold af det to gange om dagen, som det sker med andre offentlige toiletter. (Økonomi: Ukendt).
Midler til at genåbne Basar under Broen
Menneskebiblioteket har jo desværre har valgt at stoppe deres projekt Basar under Broen pga. manglende finansiering. Det er vi meget ærgerlige over. Projektet har gjort en stor forskel lokalt, hvor indsatsen har afhjulpet en del af de problemstillinger, der tidligere har været omkring markedet ved Nørrebro St. Bl.a. øget trygheden, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra både nærpolitiet, gadeplansmedarbejdere og fra Sikker By.
Den nuværende situation, efter at Menneskebiblioteket har trukket sig, er uholdbar og skaber utryghed og en uværdig situation for en gruppe udsatte. Vi har haft en dialog med nærpolitiet i Bispebjerg og på Nørrebro, der oplyser, at de får flere henvendelser angående trygheden efter Menneskebiblioteket har lukket deres projekt. Vi kan også forstå, at den manglende organisering besværliggør politiets kriminalitetsforebyggende arbejde, da det er blevet meget sværere at få kontakt til gruppen, da basaren nu betragtes som ulovlig og gruppen nu forsvinder, når politiet dukker op. Vi er desuden bekymrede for at salget af narkotika vil stige under de nuværende vilkår.
Andre steder i byen, hvor der er udfordringer med udsatte grupper og tryghed er kommunen gået ind og har afsat midler til en kommunal indsats – blandt andet på Christianshavns Torv, hvor der er afsat midler til 2 årsværk til en tryghedsskabende indsats. Vi har også brug for en indsats her ved Nørrebro St. Basaren kan selv finansiere et årsværk gennem indtægter for leje af borde, men det kræver mindst 1-1.5 årsværk derudover at drive det her projekt 365 dage om året. Det er et ønske både Nørrebro Lokaludvalg og Bispebjerg Lokaludvalg bakker op om – og vi håber I vil afsøge om der kan findes midler i Overførselssagen, de kan supplere de midler, der blev sat af fra Socialforvaltningens side.
Økonomi: 400.000 kr.
Vinteråbne toiletter og pissoirs
Mange af byens offentlige toiletter og pissoirs er i dag lukkede om vinteren på grund af risikoen for at frost kan få rørene til at springe. Vi mener at man bør undersøge om flere af dem kan have åbent om vinteren og at det bør undersøges om der kan findes en teknisk løsning der kan sikre dette. (Økonomi: Ukendt).
Miljøkonsekvensvurdering af nedrivning af Bispeengbuen og åbning af Ladegårdsåen, samt et stykke af Lygte Å
Bispeengbuen er i meget dårlig stand og skal levetidsforlænges i 2030-31 for ca.150 mio. kr. per halvdel, hvis vejbroerne ikke nedrives. Kommunerne og staten har udviklet et projekt til at nedrive den ene af de to vejbroer og forskubbe trafikken over på den anden halvdel, som også vil føre til en betydelig støjdæmpning af trafikken. Staten er indstillet på at overdrage Bispeengbuen til kommunerne og medsende midler til fremtidigt vedligehold og driftsmidler (ca. 350 mio. kr.).
Samtidig er der udviklet et godt koncept for åbning af den første del af Ladegårdsåen og et stykke af Lygte Å (fra Hillerødgade gennem Bispeengen til Jagtvej) og et klimatilpasningsprojekt i Grøndalsparken med rensningsanlæg, som kan føre vand til Ladegårdsåen og ind til Søerne.
Vi ønsker, at der afsættes midler til at tage næste skridt til at nedrive halvdelen af Bispeengbuen og åbne åerne. Det er vigtigt at lande en aftale med staten og sætte gang i processen med miljøkonsekvensvurderingen snarest, da hele Bispeengbuen ellers vil blive levetidsforlænget i 2030-31 for over 200 mio. kr., hvilket betyder at Bispeengbuen skal stå i mindst 50 år mere.
Økonomi: ca. 15 mio. kr.
Supplerende midler til Klub N
Klub N holder til i en tidligere institutionsbygning ved Nørrebroparken, som i dag fungerer som fritidsklub i for lokale unge fra Rådmandsgades Skole og Nørrebro Park Skole. Københavns Kommune igangsætter i april 2026 en udvendig energirenovering af bygningens klimaskærm og finansierer en ny indgang til café- og spiseområde. For at visionen kan realiseres fuldt ud, er der behov for supplerende midler til en indvendig transformation af bygningen.
Der er behov for supplerende midler til etablering af et produktionskøkken i stueetagen, som pt er en option og midler til indvendig istandsættelse af hele bygningen, herunder akustikforbedringer, maling og ny belysning. Midlerne skal sikre sammenhængende rum, gode arbejdsmiljøer og rammer, der kan rumme mange daglige brugere. Hvis de ansøgte midler ikke tilføres, vil projektet skulle opdeles i flere etaper over en længere årrække, hvilket vil forsinke ibrugtagning af nye aktiviteter og svække effekten af den kommunale energirenovering. En samlet finansiering muliggør en helhedsorienteret løsning og en hurtigere realisering af et levende ungekulturhus i lokalområdet.
Økonomi: ikke afklaret
