Vores input til Budget 2027

Her er hvad vi synes politikerne i Borgerrepræsentationen skal afsætte midler til på Budget 2027:

Opgradering af udendørs basketball-bane på Nørrebro
Midler til ekstra bemandingstimer på Blågårdens Bibliotek i ydertimerne i vintermånederne
Skøjtebane på Blågårds Plads
Flere skraldespande i gadebilledet – specielt i sidegaderne
Midler til drift af toilet i Humlehaven
Midler til indsatsen Basar under Broen i 2027 og 2028
Realisering af grønne tiltag i Helhedsplanen for De Gamles By
Foranalyse af broforbindelse fra Vingelodden til Lersøparken
Forsøg med social vicevært i Folkets Park
Omstrukturering af huslejenævnene

(Ønskerne er ikke sat op i prioriteret rækkefølge).

Derudover har vi sendt de her tre prioriterede input på klima-, miljø- og teknikområdet:

Udvikling af Lersø Parkallé
Midler til renovering af Superkilen
Midler til Parken ved Bispeengen

Uddybning af de enkelte input og ønsker

Opgradering af udendørs basketball-bane på Nørrebro (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen / Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen)
Alle vores udendørs street basket-faciliteter i bydelen er meget nedslidt. Desuden er stort set alle faciliteter multibaner, ofte en kombination mellem hockey og street basket. De multifunktionelle baner giver udfordringer for basketball-brugerne, da hockey-banderne skaber farlige situationer. Den eneste rene basket-facilitet er den relativt nyetablerede runde bane ved den grønne cykelsti og Jagtvej (tidl. Engstrømgrunden). Vi har været i dialog med både foreningen Stevnsgade Basketball og Streetball København om udfordringen – og vi har undersøgt tilstanden på alle bydelens faciliteter og ser mange potentialer. Hvis vi får opgraderet og udviklet en af vores multibaner til en ren basket-facilitet, kan vi arbejde med at få organiseret idræt ind i faciliteten i noget af tiden. Stevnsgade Basketball vil gerne arbejde med udetræning og 3×3 basket og Streetbal København ser også store potentialer i at udvikle et udebasketmiljø på Nørrebro omkring en af banerne. Vi har også været i dialog med den lokale byrumsforvalter om visionen. I første omgang kunne en screening af basketball-faciliteterne i bydelen være en start. (Økonomi: Ukendt)

Midler til ekstra bemandingstimer på Blågårdens Bibliotek i ydertimerne i vintermånederne (Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen)
Vi har i en årrække oplevet at Blågårdens Bibliotek lukkes ned i den ubemandede åbningstid (kl.17-20) i vintermånederne på grund af utrygge oplevelser med bl.a. udsatte borgere med psykisk sygdom. Der har endnu ikke været nedlukning af biblioteket denne vinter, men vi ved at Blågårdens Bibliotek forsat er stærkt udfordret af, at det om aftenen bliver brugt til værested med uhensigtsmæssig og utryghedsskabende adfærd fra bl.a. udsatte borgere. Vi glæder os meget over at der er fundet midler til at udvide de bemandede timer på Nørrebro Bibliotek, men vi mangler stadig en løsning for Blågårdens Bibliotek. Det er uholdbart at ét af bydelens to biblioteker er utrygt i den ubemandede åbningstid i ydertimer eller ikke kan holdes åbent i perioder i en bydel med 80.000 beboere. At det er sådan, skyldes dels området som biblioteket ligger i, men nok også at der ikke er bemanding i dette tidsrum, så besøgende har frit spil, også når det kommer til ikke-hensigtsmæssig opførsel. Vi ved at der er rigtig gode samarbejder med Natteværterne og relationsmedarbejdere fra Socialforvaltningen i den bemandede åbningstid, der dækker både Blågårdens- og Nørrebro Bibliotek. Men det løser ikke det faktum, at vi har en driftsmodel for Københavns Biblioteker, som ikke er bæredygtig på alle byens biblioteker. For os at se, er løsningen at bemande Blågårdens Bibliotek – enten med biblioteksværter, natteværter, relationsmedarbejdere eller sågar med vagter i den ubemandede åbningstid i vintermånederne. Vi
bliver nødt til at have en fleksibilitet i byen, hvor der kan findes ressourcer til lokale løsninger, når der er behov for det. (Økonomi: Ukendt)

Skøjtebane på Blågårds Plads (Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen / KEJD)
Vi vil gerne have skøjtebanen tilbage på Blågårds Plads. Fra 2001 og frem til og med vinteren 2011-2012, havde vi den store fornøjelse at have en skøjtebane på Blågårds Plads. Det var en gigantisk succes. Aldrig har vi, der bor i området, været så meget sammen på tværs over så lang en periode, som vi var i de år, hvor der var skøjtebane og den fungerede. Skøjtebanen var fuld af børn, forældre i stor mangfoldighed hver eftermiddag og i weekenderne. Også de unge tog skøjtebanen til sig, og om aftenen blev der spillet ishockey og leget fangeleg. Fra vores perspektiv var skøjtebanen det mest fællesskabende initiativ der har været på Blågårds Plads. Desværre opstod der en udfordring med at køleanlægget ikke havde kapacitet til at køle skøjtebanen ned i de ”varme vintre” dengang og så blev den til sidst sparet væk. At genetablere skøjtebanen vil kunne skabe rigtig meget liv på pladsen i nogle måneder, hvor utryghed og/eller bare stilstand af og til fylder. Vi mangler aktiviteter der samler og mødesteder i bydelen i vinteren og derfor synes vi, at det er tid til at undersøge om skøjtebanen kan etableres igen. Nørrebro er fortsat underforsynet med idrætsfaciliteter til vores omkring 80.000 beboere og her er en mulighed for et aktivt fritidsliv for beboerne i bydelen i vinterhalvåret. Ny teknologi kan i dag sikre, at banen kan være velfungerende som i både Indre by, Vesterbro, Christianshavn og på Frederiksberg. Det er også en mulighed at skøjtebanen ikke skal fylde hele Blågårds Plads og det er selvfølgelig vigtigt at der vælges den mest klimavenlige løsning. Udlejning af skøjter kan varetages af en lokal forening. (Økonomi: kræver undersøgelse, men 765.000 kr. årligt i 2011-12)

Flere skraldespande i gadebilledet – specielt i sidegaderne (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
I perioden 2018–2020 blev der fjernet 122 affaldskurve på Nørrebro, mens der samtidig blev opsat 41 nye og større affaldskurve. Dette har resulteret i, at den totale affaldskapacitet er blevet reduceret med knap 4.200 liter. På trods af, at der sidenhen er blevet opsat både specifikke affaldskurve til sortering af bl.a. plast og såkaldte ”smart bins”, er manglen på affaldskurve i sidegaderne på Nørrebro fortsat et problem. Borgere rapporterer om affald, der bliver smidt i
private cykelkurve eller direkte på gaden, fordi der er for langt imellem bydelens skraldespande. Vi ønsker derfor, at der etableres ekstra skraldespande – gerne i form af de nye ”smart bins” – i sidegaderne som supplement til de eksisterende på hovedstrøgene, herunder de firkantede ”pizzakurve”. (Økonomi: Ukendt)

Midler til drift af toilet i Humlehaven (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
Der mangler et toilet i ”Humlehaven” og det har resulteret i at brugerne enten besørger i Humlehaven på jorden eller i buskene, eller at de rykker ned til det offentlige toilet i Nørrebroparken. Der har været opstillet et toilet på området, som blev tømt af et privat firma. Der var dog ikke afsat tilstrækkelig med midler til renhold af toilettet, hvilket resulterede i at toilet var meget uhumsk. Man har forsøgt at finde flere penge til renhold af toilettet, men det lykkedes ikke
og det resulterede i at toilettet blev fjernet igen, så der nu ikke er et toilet i Humlehaven. Vi mener at man bør finde penge til at opstille toilettet igen, som lige nu befinder sig på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets lager, og til renhold af det to gange om dagen, som det sker med andre offentlige toiletter. (Økonomi: Ukendt).

Midler til indsatsen Basar under Broen i 2027 og 2028 (Socialforvaltningen / Klima-, Miljø– og Teknikforvaltningen)
Menneskebiblioteket har netop genåbnet projekt Basar under Broen med de midler, der blev afsat i OFS 20265-26. Det er vi meget glade for! Vi har oplevet at projektet har gjort en stor forskel lokalt, hvor indsatsen har afhjulpet en del af de problemstillinger, der tidligere har været omkring det uorganiserede marked ved Nørrebro St. Projektet har bl.a. øget trygheden, og vi har tidligere fået positive tilbagemeldinger fra både nærpolitiet, gadeplans-medarbejdere og fra Sikker By. Da Menneskebiblioteket lukkede projektet ned i efteråret 2025 pga. manglende finansiering, oplevede vi en uholdbar situation med et marked, der bredte sig over et større område, og som igen skabte utryghed og en uværdig situation for en gruppe udsatte. Vi har haft en dialog med nærpolitiet i Bispebjerg og på Nørrebro, der oplyser, at de i perioden efter Menneskebiblioteket lukkede deres projekt, fik flere henvendelser angående trygheden. Andre steder i byen, hvor der er udfordringer med udsatte grupper og tryghed er Københavns Kommune gået ind og har afsat midler til en kommunal indsats – blandt andet på Christianshavns Torv, hvor der er afsat midler til 2 årsværk til en tryghedsskabende indsats. Basar under Broen har desværre kun fået midler til at fortsætte 2026 ud, men vi har også brug for en længerevarende indsats her ved Nørrebro St. Vi opfordrer derfor til, at der afsættes midler til at indsatsen også kan løbe i 2027 og 2028 (Økonomi: Omkring 400.000 kr. årligt + renhold).

Realiseringen af grønne tiltag fra Helhedsplanen for De Gamles By (Klima-, Miljø– og Teknikforvaltningen)
I Helhedsplanen for De Gamles By er der beskrevet en række tiltag, der skal sikre og forbedre det grønne i De Gamles By. Helhedsplanen er godkendt og der blev afsat midler til nogle af tiltagene på Overførselssag 2020-21. Men der mangler stadig finansiering af en støjmur og fortætning af beplantningen i Nordpolen, opgradering af det grønne rum på Møllepladsen bl.a. med en siddekant i kantzonen ud til Møllegade og lommegrønt og nye træer i hele De Gamles By. Det er altafgørende for balancen i De Gamles By at de grønne tiltag fra planen følges op økonomisk, særlig nu efter byggeriet af Diabetescenteret på området. (Økonomi: 20 mio. kr. til anlæg).

Foranalyse af broforbindelse Vingelodden til Lersøparken (Klima-, Miljø– og Teknikforvaltningen)
Kommuneplan 2024 og kvarterplanerne for de to områdefornyelser – Skjolds Plads og Bispebjerg Bakke – peger på et fælles behov for at styrke forbindelsen mellem Ydre Nørrebro og Bispebjerg samt forbedre adgangen til de omkringliggende grønne områder særligt Lersøparken. Områdefornyelsernes foranalyse har undersøgt mulighederne for at etablere en ny forbindelse for gående og cyklister mellem Haraldsgadekvarteret og Bispebjerg via Vingelodden. I den forbindelse er fire hovedscenarier blevet analyseret og vurderet ud fra tekniske, rumlige og byudviklingsmæssige forhold samt samspillet med den kommende byudvikling af Vingelodden. På baggrund af analysen vurderes en broforbindelse udformet som et slyngende forløb over jernbaneterrænet (scenarie A1/B2) at have et særligt potentiale i forhold til funktionalitet, arkitektonisk kvalitet og identitet. Der ønskes en udvidet foranalyse, der kan kvalificere projektet yderligere og danne grundlag for en eventuel realisering. (Økonomi: 3,9 mio. kr.)

Forsøg med social vicevært i Folkets Park (Socialforvaltningen)
Folkets Park er i dag et byrum med mange forskellige og samtidige funktioner og brugergrupper. Parken rummer både børn og familier, unge, samt udsatte borgere – herunder misbrugere og udesovere, som i stigende grad opholder sig i og omkring parken. Nærheden til natherberget i Stengade betyder, at målgruppen af udsatte naturligt søger mod området. Samtidig er der i perioder – særligt i sommerhalvåret – grupper af migranter, som benytter parken som overnatningssted. Denne sammensætning medfører en række komplekse udfordringer: utryghed blandt parkens øvrige brugere, affald og bål på uhensigtsmæssige steder, konflikter mellem grupper og en stigende belastning af både kommunale og frivillige aktører. For at forebygge konflikter og øge trygheden, peger vi på at der skal afsættes midler til et forsøg med en social vicevært-funktion i Folkets Park. Det er et forslag, der er groet i tryghedsnetværket for Folkets Park, hvor politiet, gadeplan, renhold, byrumsforvalteren, Blågårdens Bibliotek, Folkets Hus, Kirkens Korshær, Grace, Lokaludvalgets sekretariat og Sikker By m.fl. deltager. Funktionen tænkes som et forsøg med mulighed for fleksibilitet afhængig af sæson og behov. Der vil være mere behov i sommerhalvåret, hvor udesoverne er flere, mens vinterhalvåret ofte byder på andre problematikker såsom uhensigtsmæssig brug af bålpladsen. Tanken er, at en synlig og tillidsskabende tilstedeværelse kan være en enkel, men effektfuld indsats til gavn for hele området.

Formål og forventet effekt:

Øget tryghed i parken – for både beboere, børn, ansatte i nærliggende institutioner og brugere af parken.
Forebyggelse af konflikter og bedre håndtering af gruppernes sameksistens i byens rum.
Styrket samarbejde mellem forvaltninger og NGO’er, gennem en lokal forankret og synlig ressourceperson.
Bedre drift og renhold, da den sociale vicevært hurtigt kan identificere og reagere på problemer.
Afprøvning af en model, der potentielt kan skaleres til andre, udsatte byrum i København.

Vi foreslår at der afsættes midler til et 6-12 måneders forsøg med en social vicevært i Folkets Park. (Økonomi: Ukendt)

Omstrukturering af huslejenævnene (Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
Vi vil gerne bede om et budgetnotat på en omstrukturering af huslejenævnene og Beboerklagenævnet således de indgår som en del af Klima, Miljø og Teknikforvaltningen. Problemet i huslejenævnene er hovedsageligt at sekretariatet er under pres og sagsbyrden for stor, når ikke det handler om forhåndsgodkendelser på moderniseringer. Når der gøres status for nævnene, indgår der som udgangspunkt kun afsluttede sager og ikke verserende sager vedr. budgetleje, manglende vedligehold, m.fl. Årsagen til at foreslå flytning af Huslejenævnene og Beboerklagenævnet over til KTF er, at de lige nu ligger i Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen. Det betyder også at der er langt over til ankenævnet og ligeledes til Boligkommissionen. Mange sager bliver ikke sendt videre til f.eks. Boligkommissionen, når det handler om en boligs sundhed. Ligeså har Københavns Kommune afskaffet størstedelen af deres udgående tilsyn med bygninger og borgerne er efterladt med et krav om bevisbyrde, som burde løftes af forvaltningen, jf. Ministeriets vejledninger. Forslaget beror derfor på at det politiske fokus på boligmangel i København først og fremmest bør handle om at behandle og forbedre eksisterende tilstande/mangler. Boligmangel vil kun forværres som byen udvides, Hvis ikke Københavns Kommune forholder sig til den manglende borgersikkerhed. (Økonomi: Ukendt)

De tre prioriterede input på klima-, miljø- og teknikområdet

Udvikling af Lersø Parkallé og Sifs Plads (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
Vi ønsker en omdannelse af Lersø Parkallé (Jagtvej til Rovsingsgade) og Sifs Plads. For at opnå det fulde potentiale af alleen som et grønt byrum, ses det nødvendigt at omdanne både vej og grønne arealer. Områdefornyelsen ved Skjolds Plads har udarbejdet en visionsplan for Haraldsgadekvarteret og herunder et idéoplæg for Lersø Parkallé og Sifs Plads, og omdannelsen af Lersø Parkallé bør ske med udgangspunkt i dette. Projektet er udviklet i tæt samarbejde med lokale beboere, aktører i området, samt rådgivere og fagspecialister på alle involverede emner, herunder trafik. En totalomdannelse er en større investering og kan ske i etaper. Områdefornyelsen ved Skjolds Plads har med afsæt i visionen igangsat udviklingen af byrummet foran Nørre Fælled skole iht. Kvarterplanen til aktiviteter og ophold. I dag præges området af vejarealets dominans, svage koblinger til omgivelserne og manglende gode forbindelser for cyklister og gående, samt opholdskvaliteter. Dette budgetønske indeholder en første etape af omdannelsen af Lersø Parkallé, så visionen for at udfolde Lersø Parkallés potentialer kan blive til virkelighed. Der er et stort potentiale i at omdanne Lersø Parkallé og Sifs Plads til at blive lokale, levende grønne mødesteder i Haraldsgadekvarteret og en attraktion for resten af København. Kvarteret har i dag få mødesteder, legepladser og grønne, samt attraktive opholdsmuligheder. Lersø Parkallé og Sifs Plads bør ses som en helhed, der kan danne en grøn korridor fra nord og ned til Fælledparken. Projektet foreslår at omdanne Lersø Parkallé til et grønt mødested, hvor naturen er allestedsnærværende og danner rammen om de oplevelser og aktiviteter, som stedet tilbyder. Lersø Parkallé er forsat en allé, men biltrafikken fylder markant mindre i gadebilledet. På vej til og fra Nørre Fælled Skole kan skoleeleverne sikkert og trygt krydse alléen til fods eller på cykel. Der er skabt attraktive aktivitets- og opholdsmuligheder for alle med respekt for det lokale. Bynaturen og biodiversiteten har får optimale vilkår – både lokalt og i større bymæssig sammenhæng. Der er skabt gode forhold for cyklister at bevæge sig igennem en attraktiv grøn korridor såvel som gående til at bevæge sig trygt og sikkert på langs og tværs af alleen. I visionsplanen foreslås også en omdannelse af Sifs Plads, som naturligt hænger sammen med alleen. I den sydlige ende af Lersø Parkallé, byder Sifs Plads i fremtiden beboere og besøgende velkommen til Haraldsgadekvarteret og indretningen sikrer, at det er intuitivt for fodgængere og cyklister at bevæge sig hen over pladsen og videre ind i og ud af Haraldsgadekvarteret. Lersø Parkallé indgår i vores Bydelsplan for Nørrebro 2023-2026. Sifs Plads og Lersø Parkallé er en del af Kvarterplanen for
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Skal alle visionerne indfries, skal der tilføres midler til projektet. (Økonomi: 40 mio. kr.).

Midler til renovering af Superkilen (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
Det er nu 13 år siden Superkilen stod færdig som nyt byrum på Nørrebro – med Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Park. Superkilen er et ikonisk byrum, der tiltrækker rigtig mange besøgende og som bliver flittigt brugt af lokale. Det er blevet ét af Københavns vartegn. Men den nuværende tilstand på Superkilen lever ikke op til de billeder turister bliver mødt af i lufthavnen, og det byrum som lokale borgere møder i dagligdagen, er desværre voldsomt slidt i dag. Mange elementer er gået i stykker, udskiftet eller bærer tydeligt præg af slid – og det synlige slid giver anledning til mere skrald, graffiti og endnu mere slid. Vi oplever at der har været en tendens de sidste fem år, hvor flere af Superkilens elementer fremstår misvedligeholdt, er gået i stykker, fjernet og/eller udskiftet med standard byrumsinventar som københavnerbænke etc. Superkilen er et enormt brugt byrum og derfor udsat for massivt slid. Det er også et byrum, der stiller krav til renhold og vedligehold, da alle elementer er specialinventar. Derfor kræver det også ekstra ressourcer at drifte det her byrum. Der skal gøres en indsats for Superkilen nu, inden konceptet med de særligt udvalgte elementer, udvandes fuldstændig. Vi ved at der var drøftelser mellem Realdania og Københavns Kommune om vigtigheden af vedligehold af Superkilen, og at driften skulle ske på en måde, hvor den overordne idé og konceptet med de 100 særligt udvalgte elementer fra mere end 50 lande, også på længere sigt opretholdes. Det må ikke betyde at bænke, skraldespande, dæksler og inventar løbende bliver udskiftet med standardinventar hvis det går i
stykker. Vi håber I vil se på om der kan findes midler til en genopretning af Superkilen og ekstra ressourcer til den daglige drift, så vi også fremover har Superkilen med hele konceptet omkring det byrum (Økonomi: Ukendt)

Midler til Parken ved Bispeengen (Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)
Vi ønsker, at der afsættes midler til at åbne det første stykke af Lygte Å ifm. Områdefornyelsen Bispeengens parkprojekt i Parken ved Bispeengen. Dette er også et budgetønske fra Områdefornyelsens styregruppe og fra Borgerinitiativet Åbn Åen. Det er Lokaludvalgets opfattelse, at parkprojektet kun giver mening, hvis Lygte Å samtidig føres op til overfladen og åbnes. (Økonomi: ukendt)