Vi har brug for din holdning til Nørrebros udvikling!

Udfyld vores spørgeskemaundersøgelse og hjælp os med at blive klogere, hvad jer der bor, arbejder og driver erhverv på Nørrebro, mener!

Vi har brug for din holdning om Nørrebros udvikling!

Hvert fjerde år laver vi en bydelsplan for Nørrebro og vi vil meget gerne have dine input. Hvad er de vigtigste temaer? Hvilke udfordringer har vi? Og hvordan skal der prioriteres, når det kommer til udviklingen af Nørrebro?
Det er vigtigt for os, at vores arbejde tager højde for, hvad nørrebro’erne mener – både jer, der bor her, men også jer, der driver et erhverv på Nørrebro eller arbejder i bydelen til dagligt. Inden vi går i gang med dialogen ude på gaden, vil vi gerne have et grundlag at stå på. Det er baggrunden for denne undersøgelse.

Udfyld vores spørgeskemaundersøgelse her

Bydelsplanen er den plan vi arbejder efter, og den skal indeholde indsatser og visioner for bydelens udvikling de næste fire år. Vi bruger også bydelsplanen i vores samarbejde med politikerne på Rådhuset.
Vi kommer også til at lave forskellige dialog-arrangementer i efteråret, så følg med, hvis du vil være med!

0 replies on “Vi har brug for din holdning til Nørrebros udvikling!”