Vi åbner 48 TIMER med gratis koncert!

NIKOLAJ NØRLUND / CTM / DONKEY SOUND m. WAFANDE OG PHARFAR åbner Nørrebro festival på Den Røde Plads

Fredag den 19. april åbner vi årets 48 TIMER festival med tre store udendørs koncerter blandet med cykelworkshop ved SygKlister, Wikiseum fernisering og Dame U Love ved dj pulten.

Til de tre store koncerter kan du opleve sangskriveren Nikolaj Nørlund med band. CTM, det nyeste projekt fra Cæcilie Trier (Chimes and Bells, Choir of Young Believers). Og Donkey Sound med Wafande og Pharfar på scenen, sidstnævnte reggae og dancehall producer er netop aktuel med sin første single ”La mig rulle dig”. 

Tag din cykel med mellem kl. 16.00-18.00, hvor SygKlister vil hjælpe dig med at gøre den forårsklar, og du kan sætte et personligt præg på din cykel med perler og pynt.

Smut derefter forbi ferniseringen af udstillingsboksen Wikiseum, et mini egnsmuseum. Alle er velkommen til at bidrage med ting til boksen.

Åbningskoncerten er tænkt som en gave til Nørrebros mange forskellige kulturbrugere og en hyldest til bydelens mangfoldige kulturelle liv.

Arrangementet åbnes af Jokum Rohde med en hyldst til Nørrebro og Jon Jackson fra Nørrebro Lokaludvalget.

Info:
Dato: 19. April 2013 kl. 16 – 22
Sted: Den Røde Plads, Superkilen
Arrangementet er gratis

Se mere på  https://www.facebook.com/events/551585151531284/

  

 

0 replies on “Vi åbner 48 TIMER med gratis koncert!”