Rigtig god jul og godt nytår!
Der er sket meget på Nørrebro i 2017. Vores fokus har været på en række spændende projekter og politiske sager. Vi har bl.a. lavet en ny bydelsplan for Nørrebro, sat fokus på vores bydels udvikling med en række byvandringer, holdt Bilfri Søndag på Nørrebrogade og Byhavefestival, arrangeret valgdebat på Nørrebro Teater og meget meget. Vi har også, som altid, haft et stort fokus på sammenholdet på Nørrebro.
2018 står blandt andet på valg af nyt lokaludvalg på Nørrebro – Læs mere om det her.
Og så er vi flyttet! I 2018 kan I finde os på Nørrebro Bibliotek i Bragesgade 8B. Der skal vi sidde midlertidigt det næste 1½ års tid, mens Nørrebrohallen bygges om, så Nørrebro Bibliotek kan flyttes ind i Nørrebrohallen sammen med os.
Vi er virkelig stolte over og glade for at arbejde i en bydel med så engagerende mennesker. Det er dejligt, at så mange af jer følger vores arbejde. Tak fordi I er med til at gøre Nørrebro til en levende og dejlig bydel.
Vi glæder os til at se jer i det nye år!
Mange hilsner fra Nørrebro Lokaludvalg og Sekretariat