Nyt navn til pladsen mellem Føtex og Nørrebro st.

Nu foreslår Vejnavnenævnet at pladsen skal have et nyt og officielt navn. De har bedt os om input til navnet "Mimers Plads og fem andre navne. Se resultatet af vores borgerinddragelse her!

Nyt navn til pladsen mellem Føtex og Nørrebro st.

Nu er pladsen, der i folkemunde er kendt som ”Basargrunden”, snart færdig. Vejnavnenævnet mener i den forbindelse, at pladsen skal have et officielt navn. Vejnavnenævnet har drøftet en række forslag og de har nu besluttet at indstille, at pladsen skal hedde ”Mimers Plads”.

Inden den endelige beslutning har de bedt os om en tilbagemelding – både til navnet ”Mimers Plads”, men også til de andre forslag, der har været i spil: ”Palæstinas Plads”, ”Dagmar Hansens Plads”, ”Basar Plads” og ”Nørrebro Plads”.

Derfor har vi spurgt ud på facebook og i vores digitale borgerpanel
På facebook blev opslaget delt meget bredt og vi fik over 8.000 kommentarer, hvoraf størstedelen stemte på “Palæstinas Plads”. Se facebookopslaget.

Fra det digitale borgerpanel kom der 2.164 stemmer. Resultatet ser sådan her ud:

Vi tager input fra både facebook og borgerpanelet med, når vi skal snakke om navnet i næste uge. Tak for hjælpen!!

Den videre proces
Vi skal give vores tilbagemelding i starten af september. Det er Teknik- og Miljøudvalget, der træffer endelig beslutning om navnet!

Hvis den nye plads får et officielt navn, betyder det at Føtex og beboerne i Mimersgade 122A til 126B skal have nye adresser.

0 replies on “Nyt navn til pladsen mellem Føtex og Nørrebro st.”