Metrobyggeriet set fra oven

Metrobyggeriet på Nørrebros Runddel
Metrobyggeriet på Nørrebros Runddel med graverboligen

Sommeren 2019 er metrobyggeriet færdig

Slusspurten er sat ind – snart kan man se enden på metrobyggeriet på Nørrebro. Rundt om de 5 metrobyggepladser på Nørrebro er de grønne hegn stort set væk, og er blevet erstattet travle arbejdere på de kommende forpladser.

Under jorden er alle skinner lagt – og under Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro testkøres der lige nu med de nye metrotog. Efter sommeren udvides testkørslen til hele ringen, så tog og personale er klar til at køre med passagerer, når Cityringen åbner i juli 2019.

Cityringen får i alt 17 nye stationer, som vil forbinde Nørrebro med Hovedbanegården, Østerbro, Vesterbro, Frederiksberg samt Indre by og samtidig gøre det let at komme til lufthaven.

Lige nu er indretningen af de kommende metrostationer godt i gang. Der males cykelkældre og indrettes perroner. Hver station får sit særpræg og egen farve på væggene. Ovenpå anlægger metroselskabet de nye forpladser. Der bliver lagt asfalt og fliser, plantet træer, opsat bænke og placeret masser af cykelstativer.

Status her i juni 2018 på metrobyggeriet på de fem byggepladser på Nørrebro er:

Skjolds Plads: Indretning af forpladsen plus selve stationen.
Nørrebro Station: Indretning af forpladsen plus selve stationen – stadig grønt hegn omkring Basargrunden.
Nørrebroparken: Parken er ved at blive genskabt – pt. sås græs, anlægges cykelstier, opsættes bænke mm.
Nørrebros Runddel: Indretning af forpladsen plus selve stationen.
Nuuks Plads: Indretning af forpladsen plus selve stationen.

En solskinsdag i maj fløj metroselskabets luftfotograf henover alle de kommende metrostationer. Herunder kan du se luftfotos fra de fem byggepladser på Nørrebro.

Klik her og læs mere om Metrocityringen

Metrobyggeri Skjolds Plads

Skjolds Plads metrobyggeri set fra oven.

 

Metrobyggeri Nørrebro Station

Nørrebro Station.

 

Metrobyggeri Nørrebro Parken

Nørrebro Parken er snart tilbage i sine gamle klæder med græs og træer.

 

Nuuks Plads med det gamle Landsarkiv

 

Status på Metrobyggeriet

Status på metrobyggeriet på alle stationerne på Metrocityringen.