Kåringen af Nørrebros Ildsjæl

Kåringen af Nørrebros Ildsjæl

Onsdag den 10. december kårede vi Nørrebros Ildsjæl 2025 og afslørede modtageren af Publikumsprisen med et lille arrangement med æbleskiver på Nørrebro Bibliotek – for at hylde Nørrebros hverdagshelte!

Nørrebros Ildsjæl 2025
Global Kidz med Mikala Hoff i front fik ildsjæleprisen i år for at være en urokkelig ildsjæl i bydelen de sidste mange år. Tillykke og tusind tak for din og foreningens enorme indsats!

Publikumsprisen
Det er jer derude, der har bestemt, hvem der skulle have Publikumsprisen 2025. 948 deltog i den digitale afstemning. Vinderen af Publikumsprisen med hele 354 stemmer og som mere end hver 1/3 stemte på som en af tre favoritter blev: De frivillige bag ungecaféen ved Diversity Works. Tillykke!

I år modtog vi 15 nomineringer på grupper eller personer der alle gør en kæmpe forskel i bydelen! Tak for alle årets nomineringer og det kæmpe store frivillige arbejde i bydelen!

  • Fædrenetværket i Lundtoftegade
  • Menneskebiblioteket og de frivillige fra Basar under Broen
  • Karin Nielsen, frivillig på Arbejde Adlers Aflastning
  • Mikala Hoff og Global Kidz
  • De frivillige fra Mænds Mødested i Elefanthuset
  • Junas Shareef, frivillig træner hos Nørrebro Taekwondo
  • Den frivillige bag ungecaféen ved Diversity Works
  • Frivilligholdet i Weekendfællesskabet
  • Frivilliggruppen bag Sjællandsgade Bad
  • Jacob Nissen, frivillig i Copenhagen Budo Academy
  • Shirin Taher fra Sigynsgade
  • Esben Olsen, frivillig træner i Nørrebro United
0 replies on “Kåringen af Nørrebros Ildsjæl”