Hotline til politiet

Hotline til politiet

Efter den seneste tids skyderier m.v. i København, har Københavns Politi besluttet at iværksætte en yderligere intensivering af indsatsen mod skyderier m.v.

Indsatsen består blandt andet i:

  • En meget markant og synlig tilstedeværelse af politi i specifikke områder
  • En intensiv efterforskning i de miljøer, hvor politiet formoder gerningsmændene eller ophavsmændene til voldsepisoder skal findes
  • Intensivering af det præventive arbejde.

Københavns Politi har brug for hjælp fra befolkningen, hvis det skal lykkes at få stoppet skyderierne. Som led heri er der oprettet en ”hotline” i form af en telefonsvarer, hvor det er muligt – også anonymt – at give politiet oplysninger og tips der kan relateres til de mange skudepisoder mv.

Nummeret til hotlinen er: 3521 9250

Københavns Politis normale telefon – 3314 1448 – kan naturligvis fortsat anvendes, også til anonyme tips.

I tilfælde af alvorlige hændelser – her og nu – bør man stadig benytte tlf. 112.