Bilfri Søndag på Nørrebrogade

I september spærrer vi for 6. gang Nørrebrogade for biler og inviterer alle ud på gaden! Kom og vær med hvis du har en god idé!

BILFRI SØNDAG PÅ NØRREBROGADE

Søndag den 17. september 2023 spærrer vi for 6. gang Nørrebrogade for biler og inviterer alle ud på gaden!
Kom ned til årets hyggeligste søndag eftermiddag på en bilfri Nørrebrogade! Det er fra kl. 14-18.

Vi køber 5.000 stykker kridt, så vi er klar til årets største kridtmaleri på Nørrebrogade. Men tag gerne også selv kridt med!

En hær af foreninger, aktører og kulturmagere rykker ud på gaden med masser af aktiviteter for store og små, når den sidste løber er løbet igennem Nørrebrogade til Copenhagen Half Maraton.

Aktiviteter
Sæbekasseløb og byg-en-sæbekassebil
Kridttegning
Loppemarked
Musik og koncerter flere steder
Den store Nørrebro-quiz
Hygge på en bilfri gade

Programmet opdateres løbende….

Open call: Vi har gaden – I har initiativet!
I 4 timer er hele Nørrebrogade spærret for trafik og vi indtager gaden med kridt, musik, leg, workshops og kultur i mange formater. Hvis I har en god idé og vil være med ud på gaden og lave noget, så kan vi hjælpe med at få idéen ud at leve og vi har lidt udstyr til låns. Skriv til Rasmus på  ZF7Q@kk.dk

Info
Bilfri Søndag på Nørrebrogade er arrangeret af Nørrebrohallen, Blågården, Osramhuset og Nørrebro Lokaludvalg.

Nørrebrogade bliver spærret for trafik fra Dronning Louises Bro til Borgmestervangen v. Nørrebro St. Der er fri gennemgang for biler og cykler ved Jagtvej/Runddelen under arrangementet. Nørrebrogade åbnes for biler kl. 19.

Bilfri Søndag på Nørrebro er også cykelfri søndag på Nørrebrogade! Vi opfordrer alle cyklister til at respektere arrangementet og trække cyklen eller finde en anden rute end Nørrebrogade den eftermiddag. Der er mange legende børn på gaden til arrangementet.

Inden Bilfri Søndag er der Copenhagen Half Marathon, se ruten og trafikale forhold på dagen her: https://map.cphhalf.dk/.

0 replies on “Bilfri Søndag på Nørrebrogade”