God sommer!

Vi holder sommerferie her i juli. Vi er tilbage mandag den 29. juli. Nyd sommeren og mange tak for første del af 2024!

God sommer!

Vi holder sommerferie her i juli. Sekretariatet er tilbage mandag den 29. juli.
Derfor låner vi heller ikke ladcyklerne ud i juli. De kan bookes igen fra uge 32.

Mange tak for første del af 2024! Tak for alle jeres input og fordi I bidrager så meget! Det er en kæmpe fornøjelse! Herunder er lidt af hvad vi har lavet i år indtil nu:

  • Vi fik et lysværk op på Runddelen til Copenhagen Light Festival i februar og er i gang med tre lysværker til næste festival i samarbejde med områdefornyelserne
  • Vi startede Nørrebros Idrætssamråd i maj
  • Vi arbejder på et interaktivt kort over Nørrebros kulturarv
  • Vi uddelte 50.000 kr. til en særlig social indsats i bydelen: Transmogriffen
  • Vi holdt ”Nørrebro går sammen – mod ensomhed” i starten af juni
  • Vi har startet et netværk på tværs af forældrebestyrelserne på klubområdet
  • Vi har fulgt planerne for Vingelodden tæt, haft dialog med bygherrer, siddet i interessentgruppe og forsøgt at få Lokaludvalgets visioner indarbejdet i de tre konkurrenceforslag
  • Vi er i fuld gang med en videokampagne for Det Sociale Frikort målrettet Nørrebro erhvervsliv
  • Vi har arbejdet videre med vores vision om at omdanne Lersø Parkallé og Sifs Plads sammen med Områdefornyelsen ved Skjolds Plads
  • Vi har holdt flere møder med vores netværk med handelsgaderne om vores kommende fælles kampagne for den fysiske handelsoplevelse i bydelen
  • Vi er i fuld gang med planlægningen af årets Bilfri Søndag på Nørrebrogade
  • Vi har indsamlet rigtig mange input til udviklingen af Nørrebros stationsområde
  • Vi har indsamlet 1.293 input til den kommende Kulturhus- og Biblioteksplan (KUBI) med en borgerpanelsundersøgelse
  • Vi har behandlet 167 puljeansøgninger fra bydelen
  • Og så kan vi jo også bryste os af at være en del at IByen-prisen Årets Initiativ med Ramadanbelysningen

Vi ses på den anden side til Bilfri Søndag på Nørrebrogade i september, en kunstdebatsalon i oktober, kåring af Nørrebros Ildsjæl og endnu mere dialog med jer om Nørrebro. Vi glæder os!

Nyd sommeren!

0 replies on “God sommer!”