Forbedringer af busdriften til Nørre Campus
Københavns Kommune arbejder på at skabe Danmarks bedste busbetjening til og fra området ved Nørre Campus og Rigshospitalet.
Kom og hør om projektet og giv os dine ønsker til busprojektet onsdag den 12. oktober kl. 19-21.15. Auditorium 6 i Bygning E / 4 (Matematik) på H.C. Ørsted Instituttet – Universitetsparken 5 – 2100 Kbh. Ø.
Kommunen sigter mod at skabe en busbetjening, hvor busserne har nemt ved at komme frem og holder tidsplanen. Der skal være et højt informationsniveau, og stoppestederne skal være brugervenlige med god tilgængelighed.
Københavns Kommune og lokaludvalgene fra Bispebjerg, Østerbro, Nørrebro og Indre By vil gerne præsentere de foreløbige idéer til projektet Bedre bus til Nørre Campus, svare på spørgsmål og høre, hvad du mener.