3-dages byhavefestival på Nørrebro

Byhavefestival fra d. 24. august til d. 26. august

Nørrebro er i front, når det kommer til grønne urbane initiativer. Det kan slås fast hvert år, når Nørrebro Lokaludvalg og byhaverne på Nørrebro inviterer til 3-dages byhavefestival i bydelen. Kom og vær’ med, når bydelens byhaver, taghaver, fælles gårdhaver og grønne eksperimenter åbner dørene op til 3-dages byhavefestival på Nørrebro. Nørrebro Lokaludvalg og byhaverne på Nørrebro inviterer alle indenfor i bydelens mange taghaver, baggårde, byhaver og grønne laboratorier. I år strækker festivalen sig fra fredag den 24. august til søndag den 26. august 2018. Programmet byder på en lang række arrangementer for både børn og voksne hvor der i år er fokus på insekter.
Kom og få inspiration til hvordan man kan dyrke i byen, lav frøbomber og dyrk dine egne svampe, hæng ud i en taghave, gå på kriblekrable-skattejagt, smag en urtecocktail eller en grøn juice, lær’ om bybier og honning, klap en ged, spis hjemmedyrket frokost, undersøg insekter på Assistensen, gå på opdagelse med Danmarks eneste kryptozoolog, lav pandekager med krydderurter over bål og meget mere.

Program

// FREDAG 24. AUGUST //

Skoleoasen i VerdensKulturCentrets baggård
Kl. 10.00 og kl. 12.00: Børn lærer at flette blomsterkranse som på stillehavsøerne og workshoplederen fra Tonga underviser også børnene i danse fra de fortryllende øer Tonga eller Samoa, Tahiti og Hawaii. Der vil være guidet tour i Skoleoasen, lidt til ganen og mulighed for at tage billeder og hygge sig.

Åbningsreception i Den Bemandede Legeplads ByOasen 
Kl. 14.30: Byhave-mingling, plantebytte-bod, snacks og musik ved Nanna Schou Duo. Intugreen – Interaktive naturoplevelsers Naturexperimentarium åbner
Kl. 15.00: Velkomst ved Erik Brandt, Nørrebro Lokaludvalg
Kl. 15.15: Åbningstale ved Mads B Lauritsen, indehaver af TagTomat
Kl. 15.30: Havevandring 1 med Danmarks eneste kryptozoolog Lars Thomas. Vi undersøger og snakker om de insekter, vi finder på turen
Kl. 16.00: Byhave-mingling, plantebytte-bod, snacks og musik ved Nanna Schou Duo
Kl. 16.30: Havevandring 2 med Danmarks eneste kryptozoolog Lars Thomas. Vi undersøger og snakker om de insekter, vi finder på turen
I løbet af eftermiddagen:
Kl. 14.30-17.00: Kom forbi Intugreens Natur Experimentarium og opdag nye sider af din by. Sammen med Danmarks Biavlerforening kommer du helt tæt på bierne gennem små sanse-eksperimenter og undersøgelser af naturen omkring dig. Du kan også skabe din helt egen interaktive bysafari på vores app, Intugreen.
Kl. 14.00-16.00: Spred grøn glæde i ByOasens plantebytte-bod. Vi vil gerne opfordre alle til at medbringe frø/stiklinge/planter hjemmefra, som man ønsker at bytte til nye i vores grønne byttebod. Her kan du også plante et frø fra ByOasen og tage med dig hjem til vindueskarmen.

 Plantjammer, Future of Eating og Foodsharing CPH i Bioteket
Kl. 18.00-20.00: Cooking Jam
Kl. 20.00-22.00: Open Bar Discussion Jam
Plantjammer er en app, som hjælper dig med at undgå madspild i husholdningen. Til eventet bruges der overskudsmad fra Foodsharing Copenhagen. Lav en ret (jam) og fest sammen. Jam Session vil være en fælles diskussion om fortidige, nutidige og fremtidige metoder til nedbringelse af madspild via hands on-læring. Obs: Foregår på engelsk.

// LØRDAG 25. AUGUST //

 TagTomat – Jagtvej 59
Kl. 10.00-16.00: Åbent på Jagtvej 59
Kl. 10.30: Rundvisning i taghaven, hvor TagTomat startede
Kl. 11.00: Gør altanen klar til efterår og vinter – inspirationsforedrag
Kl. 11.45: Dyrk dine egne svampe i genbrugt emballage – miniworkshop få et svampekit med hjem
Kl. 12.30: Skab et grøn fællesskab i din baggård – sådan kommer I i gang
Kl. 13.00: Rundvisning i taghaven hvor TagTomat startede
Kl. 13.30: Gør altanen klar til efteråret og vinteren – inspirationsforedrag
Kl. 14.15: Skab et grøn fællesskab i din baggård – sådan kommer I i gang

Baghaven / Plateau KBH 
Kl. 10.00-16.00: Slå et smut forbi baghaven, og tag et hvil på græs eller bænke blandt duftende højbede.

Den Bemandede Legeplads ByOasen
Kl. 12.00: Kriblekrable-tur for børn. Vi mødes i hønsegården i Den Bemandede Legeplads ByOasen.

Fælleshaven ved Stengadepavillonen 
Kl. 13.00-15.00: Havehygge og visning af haverne
(Kl. 14.00: Havevandring “Indre Nørrebro #1”)
(Kl. 15.30: Havevandring “Indre Nørrebro #2”)

Taghaven DYRK Nørrebro på taget af Blågårds Skole
Kl. 12.00-14.00: Kartoffeltryk på muleposer
Kl. 12.00-16.00: Café med kolde og varme drikke, kage og snacks
Kl. 13.00-16.00: Pizza Corner
Kl. 13.00-15.00: Mal på sten
Kl. 14.00-16.00: ”Gamle blomster – nyt outfit” workshop
Kl. 14.00-15.00: ”Kend din honning” foredrag

Guidet tur med Nørrebros grønne gårdmand Jann Kuusissari
Tag med på havevandring med gartner og grøn gårdmand Jann Kuusisaari på Indre Nørrebro. Vi besøger byhaver og baggårdshaver, grønne tage og andet spændende. Turen består af to dele, hvor af den første er på gåben og anden del på cykel.
Kl. 14.00-ca.15.30: (gåtur) Start og slut ved Stengadepavillonen
Kl. 15.30-ca.17.00: (cykeltur) Start ved Stengadepavillonen, slut ved Nørrebroparkens legeplads

 Bioteket og Foodsharing
Kl. 14.00-20.00: Bioteket inviterer til havevandring og picnic i gro-selv haven, Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, ved togbanen/ Bispebjerg station.
I Bioteket bliver der spillet op til dans, lege og grill i vores permakulturelle have i hjertet af Nordvest. Garagen griller mad, mens musikken spiller med børnevenlig musik og lege i haven.

❊ Den bemandede legeplads i Nørrebro parken ❊
Kl. 17.00-19.00: Haveaktiviteter, inspirationsudstilling og snacks/drikke af havens planter.
Kl 18.00: fokus på affald og kompostering.
Vi har hele dagen besøg af “levende kompostkværne”: geder, høns og kaniner.

// SØNDAG 26. AUGUST //

 Verdenshaven 
Kl. 10.30-12.30: Mini-brunch og havehygge
Kl. 12.00-14.00: Grønne aktiviteter med fokus på skrald og kompostering

Baghaven / Plateau KBH
Kl. 10.00-16.00: Slå et smut forbi baghaven, og tag et hvil på græs eller bænke blandt duftende højbede.

 Den bemandede legeplads i Mimersparken  
Kl. 11.00-13.00: Kom og lav frøbomber, der skal kastes på cykeltur – eller andre steder i byen, du synes trænger til lidt blomster.
Kl. 13.00-15.00: Vi laver pandekager, brød og popcorn på bålet med urter fra havekasserne. Der er også fremvisning af havekasser og snak med havepasserne.

Sansehaven på Assistens Kirkegård
13:00-15:00: Den lokale gartner Jan Erik Sandberg holder workshop om dyrkning af krydderurter i byen og på altanen. Det er lige ved Kapellet på Kirkegården.

Guidet cykeltur “Byhaver på Ydre Nørrebro”  
Kl. 15.00 – ca. 17.00: Tag med Nørrebros gartner og grønne gårdmand Jann Kuusisaari på cykel rundt til haver og grønne initiativer på ydre Nørrebro. Turen starter på den bemandede legeplads i Mimersparken med visning af havekasserne, og slutter i Titanparkens Nyttehaver. Undervejs kigger vi forbi et par forskellige byhaver og grønne initiativer – og kaster frøbomber hvor der er behov for flere blomster 😉

❊ Sansehaven på Assistens Kirkegård ❊
13:00-15:00: Den lokale gartner Jan Erik Sandberg holder workshop om dyrkning af krydderurter i byen og på altanen. Det er lige ved Kapellet på Kirkegården. Der trækkes lod om et af gartnerens transportable krydderurtebed blandt de 20 første gæster.

❊ Lersøgrøftens Integrationsbyhaver ❊
Besøg Lersgrøftens Integrationsbyhaver hvor du bliver vist rundt af haveejerne – som en del af cykelturen ”Byhaver på ydre Nørrebro”.

❊ Kulturcentret Assistens ❊
Kl.16.00: Gå med på opdagelse på omvisningen ”Natur og insekter” på Assistens Kirkegård med kulturvejleder Christoffer Jørgensen. Vi bruger insektfangere, sommerfuglenet og luppe. Samtidig vil man kunne se ”roll-up” udstillingen ”Det kribler og krabler på Assistens” og nyde øko saftevand, the og kaffe.

Titanparkens Nyttehaver
Kl. 17.00-19.00: Afslutningsarrangement med visning af nyttehaverne og mad og drikke lavet af nyttehavernes brugere. Udstilling om livet i haverne samt info om Titanparkens kommende vinterhave.