Fællessang på Nørrebro

Foto: Lis Lassen
Nørrebroerne hilser og synger fællessang fra altaner og vinduer!

Fællessang på Nørrebro

Det er jo ikke meget vi ser til hinanden i de her uger og det skal vi heller ikke. Men derfor synes vi stadig, at det er vigtigt at holde fast i det gode naboskab og fællesskabet her på Nørrebro.

Inspireret af Italien og på opfordring fra en borger tog vi initiativ til en daglig markering af fællesskabet på Nørrebro – nemlig med fællessang fra altaner og vinduer hver dag kl. 17. Det har nu kørt siden 15. marts og vi har været meget overvældede over den store opbakning til fællessangen. Mere end 3.500 nørrebroere har været med i begivenheden på facebook, og vi har fået rigtig mange fine videoer med sang fra forskellige gårde og gader i vores bydel.

Hvis du gerne vil være med, så synger vi stadig hver dag kl. 17.

Følg med på vores facebook side, hvor du kan se hvilken sang vi synger i denne uge: https://www.facebook.com/events/878414752623427/

Udover vores fællessang er der opstået virkelig mange fine initiativer, der styrker sammenholdet her på Nørrebro under corona-krisen. Vi er stødt på alt fra altan-banko, jazzkoncerter og gøgl og cirkus i baggårdene til karantæne-biograf på husmure og meget mere. Det er dejligt at se en bydel, der står sammen i denne tid!

0 replies on “Fællessang på Nørrebro”