Erhverdrivende på Nørrebro starter ny forening mod afpresning
Erhvervsdrivende på Nørrebro stiftede ved generalforsamlingen i Nørrebrohallen onsdag d. 26 juni en ny forening som skal være med at fremme tolerance og hjælpe andre med at stå i mod afpresning, vold og hærværk.
Foreningen er udsprunget af den hærværk og afpresning som Café Viking og ejeren Jane Pedersen var udsat for i 2012. Her blev der kastet brosten ind gennem beværtningens vinduer, som ligger på hjørnet af Ægirsgade og Mimersgade på Nørrebro. Jane Pedersen afslog at betale beskyttelses penge og i efteråret 2012 fik hun støtte fra områdets værtshuse som i fællesskab afholdte støttefesten “Nej til trusler og vold- Ja til sammenhold”.
Den nye forening, som fik navnet Fælles om Nørrebro, samlede mere end 20 værtshusejere. Værtshusejerne valgte Frank fra Kræmmerhusets andelsboligforening på Baldersplads til formand og i bestyrelsen sidder blandt andre, Tine fra Café Heimdal, Bjarne fra Café Ægir og Jane fra Café Viking. Foreningen skal skabe sammenhold og opbakning blandt de erhvervsdrivende på Nørrebro og der vil bliver oprettet en telefonliste, så der hurtigt kan mobiliseres modstand overfor de trusler som kunne komme i fremtiden. I august vil Fælles om Nørrebro afholde en stor gadefest på Superkilen bl.a. støttet af os – lokaludvalget – , hvor al overskud går til foreningen og til næste års planlagte årlige gadefest.
Vil du læse mere om forningen og generalforsamlingen, ser her: