Nørrebro Stemmer – valgdebat

Nørrebro Stemmer – KV2021

Om lidt er der kommunalvalg og vi holder en række valgdebatter sammen med Nørrebro Teater i løbet af efteråret. Kom og vær med til at diskutere med alle kandidaterne!

30. september kl. 17-18.30 (dørene åbner 16.30)
VALGDEBAT #1 – Kampen for en grøn bydel!
I foyeren på Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3 https://www.facebook.com/events/632214014455626

5. november kl. 17-18.30 (dørene åbner 16.30)
VALGDEBAT #2 – Kulturlivet på Nørrebro!
I foyeren på Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3

11. november kl. 18.30-21.00 (dørene åbner 17.30)
STOR AFSLUTTENDE VALGDEBAT MED SPIDSKANDIDATERNE
I teatersalen på Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3

Simon Reenberg er moderator til alle tre debatter.

Der kan være 100 pers. i foyeren og 600 pers. i teatersalen og det er først-til-mølle på dagen. Man kan købe kaffe, øl, vin og sodavand i teatrets café.

Mere om debatterne

VALGDEBAT #1 – Kampen for en grøn bydel!
Til den første debat skal vi debattere det grønne! Nørrebro er den tættest befolkede bydel i København. Med kun 7m2 offentligt grønt pr. indbygger. Det tal er til sammenligning 39 m2 pr. indbygger i hele København. 4.000 m2 grønt forsvinder i De Gamles By – hvordan får vi genskabt balancen og endnu flere grønne oaser på Nørrebro? Grønne tagterrasser? Konverter parkeringspladser til grønne arealer? Nedlæggelse af vejbaner? Eller skal der overhovedet være grønt på Nørrebro? Og er kunstgræs grønt?

København skal være verdens første co2 neutrale hovedstad i 2025 – hvordan når vi det? Trafikøer på Nørrebro? Veje kun for el-biler? Hvad er løsningen?

Anders Jensen, leder af Miljøpunkt Nørrebro starter debatten.

KANDIDATERNE:
Marcus Vesterager (A)
Astrid Aller (F)
Mette Annelie Rasmussen (R)
Bjarke Kværnø (V)
Gorm Anker Gunnarsen (Ø)

VALGDEBAT #2 – Kulturlivet på Nørrebro!
Til den anden debat stiller vi skarpt på kulturlivet på Nørrebro – og i København. Hvordan er vilkårene for kulturlivet i København – og på Nørrebro? Hvad er visionerne for de kommunale kulturhuse? Hvordan understøtter man vækstlaget/de uorganiserede? Og er kulturlivet i dag tilgængeligt for alle?

Inden debatten inviterer vi Nørrebros kulturaktører (spillesteder, teatre og billedkunstnere til at bidrage med indspark til debatten.   

Mette Wolf, direktør for Nørrebro Teater starter debatten.  

KANDIDATERNE:
Franciska Rosenkilde (Å)
Jonas Bjørn Jensen (A)
Karina Bergmann (C)
Christopher Røhl Andersen (R)

STOR AFSLUTTENDE DEBAT MED SPIDSKANDIDATERNE
Til den store afsluttende debat kommer 8 af spidskandidaterne. Vi starter med Nørrebro Teaters FYRAFTENSSANG, inden vi skal debattere emner som boligpolitik, gentrificering, det grønne, kulturpolitik, sammenhængskraft i bydelen, natteliv på Nørrebro og lokaldemokratiet i København mm..

Emnerne for debatten opdateres.

KANDIDATERNE:
Sophie Hæstorp Andersen (A)
Line Barfod (Ø)
Cecilie Lonning-Skovgaard (V)
Mia Nygaard (R)
Finn Rudaizsky (O)
Franciska Rosenkilde (Å)
Jakob Næsager (C)
Sisse Marie Welling (F)