Metroselskabet arbejder i Nørrebroparken
I tirsdags den 21. juni gik Metroselskabet i gang med at flytte cykelstien gennem Nørrebroparken længere over mod Krogerupgade. Det sker for at gøre plads til den kommende byggeplads for Cityringen. Arbejdet kræver, at der fældes træer og fjerner buske.
Fra midten af juli låner de 1/3 af Nørrebroparken. Her kommer en af de tre tunnelarbejdspladser, de skal bruge til at bore den tunnel på 15,5 kilometer, der bliver til Københavns nye Metrolinje, Cityringen. Metroselskabet låner parken frem til 2017. Herefter genetablerer de parken og giver den tilbage til Nørrebro.
De første måneder går med at indrette arbejdspladsen. De anlægsmaskiner, de skal bruge på byggepladsen, vil blive kørt hertil om natten. Det skyldes, at det skal ske, mens der er mindst trafik på vejene.
15. august kl. 18.30 afholder Metroselskabet et informationsmøde på Hillerødgade Skole, hvor de vil fortælle mere om, hvordan det bliver at være nabo til byggepladsen.
Læs mere på www.m.dk/cityringen