Kvartermanagement i 2015?

Keep it Local – gav butiksnetværk og muleposer.

Kvartermanager skal styrke det lokale erhvervsliv

I 16 måneder har en Kvartermanager med forankring i Nørrebro Lokaludvalgs sekretariat tilført handelslivet på Nørrebro ny energi. Det er der kommet mange gode resultater ud af, men nu mangler der penge til at drive kvartermanager-projektet videre i 2015.
Vi har indledt en dialog med Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev! 

Nørrebro Lokaludvalg har et stort ønske om at styrke det lokale handelsliv på Nørrebro. Lokaludvalget har derfor i samarbejde med Hotspot pt. ansat en kvartermanager (sommeren 2013-udgangen af 2014), der har til hensigt at sætte initiativer i værk, som støtter og styrker det lokale erhvervsliv og medvirker til at øge trygheden på Nørrebro. 

Indsatsen har ført til, at der er blevet etableret netværk blandt erhvervsdrivende på Nørrebro. Der er blevet oprettet en tryghedsskabende sms-kæde, afviklet events som Halloween på Nørrebrogade, Shawarmamesterskab, og iværksat ”Keep it local-kampagnen”, der opfordrer borgerne på Nørrebro til at bruge de lokale butikker. Disse initiativer har alle været med til at sætte Nørrebro på landkortet.

I Lokaludvalget har vi sat stor pris på ordningen med kvartermanagement. Det samme har Nørrebro Handelsforening og de erhvervsdrivende på Nørrebro. Vi mener, at der er blevet gjort et grundlæggende fodarbejde, som vil kunne styrke Nørrebros image, som en bydel med et levende, særpræget og bæredygtig handelsliv.

Derfor har Lokaludvalget arbejdet på, at få forlænget ordningen i forbindelse med forhandlingerne omkring Budget 15 – men desværre uden held. Det ærgrer os meget, da de mange nye initiativer skal have tid til at slå rod og nye etablerede netværk mellem erhvervsdrivende fortsat skal plejes.

Lokaludvalget har i samarbejde med kvartermanageren en række erhvervsfremmende initiativer i støbeskeen, der er forankret i lokaludvalgets arbejdsgruppe for Erhverv og Beskæftigelse.

Her har vi især fokus på kreative iværksættere, netværksetablering og -styrkelse mellem butikker, samarbejde med erhvervsskolerne, turisme og bæredygtighed. Vi har brug for en kvartermanager til at skubbe på og vedvarende varetage samarbejdet med de erhvervsdrivende. Vi er derfor i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev med henblik på at finde midler til forlængelse i hele 2015. 

Kvartermanagement i 2015?

Liv på Nørrebrogade – dommere i kø til Shawarmamesterskab 2014.Kvartermanagement i 2015?

Cykler – en del af livet på Nørrebro.

Kvartermanagement i 2015?

Lokaludvalget ønsker mere liv på Nørrebro – her marked i Guldbergsgade.

 

0 replies on “Kvartermanagement i 2015?”