Høring af midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2024

Foto: Emil Enemark Sørensen
Teknik- og miljøforvaltningen er i gang med en høring af midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2024

Teknik- og miljøforvaltningen har gennemført en midtvejsevaluering af Københavns Kommunes arbejde med genanvendelse af husholdningsaffald. Desværre ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til at Københavns Kommune når i mål med målsætningen om 70 % genanvendelse i 2024. Den primære årsag til dette er, at det planlagte anlæg til eftersortering af restaffald ved ARC ikke når at levere det forventede bidrag. Derfor skal der laves en række ekstra tiltag, som Teknik- og miljøforvaltningen har udarbejdet. De ekstra tiltag består af 14 indsatser fordelt på fire temaområder, som samlet set forventes at bidrage til at nå målsætningen om 70 % genanvendelse i 2024 uden et eftersorteringsanlæg. Det drejer sig blandt andet om:  

  • Genbrugsspottere på alle genbrugsstationer, der hjælper med borgerne med at se om noget af det affald de aflevere på genbrugsstationerne kan genbruges.
  • Udvidet åbningstid på nærgenbrugsstationerne, så borgerne ikke risikerer at gå forgæves til en nærgenbrugsstation.
  • Pulje til anskaffelse af indendørssorteringsudstyr. Københavns Kommune har tidligere haft en pulje, hvor københavnerne kunne søge 400 kr. til anskaffelse af et sorteringssystem, denne pulje skal videreføres.
  • Beholdervolumen i gårdene tilpasses så der er plads til at københavnerne sorterer mere af deres affald.
  • Flere mikrobiler så de ejendomme, hvor de store affaldsbiler ikke kan komme til, også kan begynder at sorterer.
  • Fleksibel tømning så der er mulighed for at bestille ekstra tømning med kort varsel til f.eks. større events.

Hvad tænker du om forslagene fra Teknik- og miljøforvaltningen? Tror du at det er noget der kan få dig til at genanvende mere? Skriv din kommentar her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-midtvejsevaluering-af-cirkulaer-kobenhavn-ressource-og-affaldsplan-2024

0 replies on “Høring af midtvejsevaluering af Ressource- og Affaldsplan 2024”