Nu behandler vi ansøgninger til Byens Puls løbende!
Corona har betydet at vi har fået ubrugte puljemidler retur. Derfor kan vi nu åbne Byens Puls for ansøgninger op til 10.000 kr. med løbende behandling. Se kriterierne for puljestøtte og find ansøgningsskemaet her.
Det er afgørende at aktiviteterne foregår på Nørrebro og her i år 2020!
Det er vigtigt for os, at vi stadig har lidt liv på Nørrebro i de næste mørke og kolde måneder – coronavenligt selvfølgeligt! Så hvis I har gode idéer til aktiviteter, projekter eller jule tam tam, så send en ansøgning vores vej!
Puljemidler til projekter i 2021
Det er muligt at søge Byens Puls til 2021-aktiviteter til fristen den 1. december 2020, og husk at der er ansøgningsfrist 7. december 2020 til vores store pulje: Nørrebro Puljen. Det er også til aktiviteter, projekter eller arrangementer i 2021.