Årets midsommer-båltale ved Peblingesø
Vores næstformand Lars Vestergaard Christiansen holdte årets båltale ved Kaffesalonen ved Peblingesø. Læs talen her:
Så er det blevet midsommer i Danmark
Overalt i landet bliver der i aften tændt bål, sunget de samme sange og holdt båltaler som her ved Peblingesøen.
Men helt den samme tale er det nok alligevel ikke! Nørrebro skiller sig ud fra de fleste andre steder i Danmark.
Særlig to ting lægger folk mærke til når de kommer udefra: Nørrebro er den mest globale bydel: vi kommer fra alverdens lande.
Se tøjet, duft maden, hør musikken og se historierne i ansigterne på gaden. På den måde er vi rige og meget privilegerede på Nørrebro.
På en anden måde skiller vi også ud fra andre steder i Danmark: Hvis Nørrebro havde været en selvstændig kommune, så havde vi været Danmarks fattigste kommune med de suverænt laveste indkomster ”all over”.
Det er blandt andet fordi der bor rigtigt mange studerende og pensionister her, men også fordi der bor rigtigt mange uden arbejde, uden uddannelse og måske vigtigst af alt: uden muligheder for at ændre deres situation selv. – ligegyldigt hvor meget det nu kommer til at kunne betale sig at arbejde! – eller hvor lave ydelserne kan blive for de mest udsatte børnefamilier.
De hjemløse og tiggerne er også en helt naturlig del af gadelivet på Nørrebro, og det er jo ikke fordi det er dér der er flest penge i lommerne hos borgerne, det er nok lidt længere nordpå, men nok snarere fordi vi tager bedre imod dem end andre steder og trods alt må vi altså være relativt gavmilde.
Vi har lige oplevet en valgkamp og et folketingsvalg… Dér finder man igen hurtigt ud af at resten af Danmark ikke er helt som Nørrebro.
Det er næsten ufatteligt så mistænksomme og åbenbart bange de er i Sønderjylland for fremmede og for fattige.
Jeg kommer til at tænke på troldene i Drachmanns midsommervise, som vi skal synge om lidt.
De sidste linjer lyder:
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde
Måske er det nærliggende at forstå folketingsvalget sådan at i nogle jyske egne er trolde og heksene vist mest sådan nogle som os, som vi er flest på Nørrebro; de fremmede og de fattige. Det mener og håber jeg ikke er tilfældet. Det er i hvert fald en smukkere tanke at se heksen og troldene som en almindelig del af menneskelivet som vi faktisk kan gøre noget ved selv.
Heksen er altid den belejlige syndebuk for andres ulykke og troldene lægger fælder og forhindringer i vejen for vores stræben efter vores drømme.
Så når vi er færdige med at klappe os selv og hinanden på skuldrene over hvor tolerante og åbne og rummelige og gavmilde vi dog er, så er der vel stadig plads til at gå på troldejagt i vores egne gerninger.
Jeg kunne så godt tænke mig at de såkaldte ressourcestærke blandede sig mere og tog mere direkte ansvar ved at involvere sig personligt i sit kvarter.
Det ville kunne ændre rigtig meget, i stedet for altid at sidde godt indpakket i et slumretæppe på cafeen med latten og tale om de forfærdelige bøller på Blågårdsplads.
Hvad hvis deres børn gik i folkeskolen med alle de andre børn fra kvarteret. Hvad hvis de blev forældre sammen med alle de andre forældre i kvarteret og i folkeskolen hvor de mødtes i et ligeværdigt møde brugte deres overskud og gode tanker sådan at det kunne blomstre på Nørrebro.
Hvad hvis vi faktisk tog på os at kvarteret var vores fælles kvarter og at vi alle vinder meget ved at mødes i handling som ligeværdige mennesker, eksempelvis som forældre på den lokale folkeskole, som naboer i karreen eller i en sportsklub.
Vi skal passe på at vi ikke får et delt Danmark hvor bedrestillede putter sig på privatskolerne med sine egne, deres egne spejlbilleder og lader resten putte sig med, ja, resten.
Det gør den oplevede verden mindre og livet mindre rigt. Men vigtigst kan det føre til mindre forståelse for at nogle er anderledes og dermed mindre tolerance overfor hinanden. Ingen har glæde af det. Hverken Hassan eller Emma.
… Hvis du er en af de privilegerede på Nørrebro, en af dem der hver dag går på arbejde, så kig dig om på din arbejdsplads og spørg dig selv og dine kollegaer om der ikke er plads til lærling eller elev lige præcis hos jer.
Rigtigt mange unge brænder for en drøm om at få en uddannelse, og alt for mange af dem løber panden mod en mur i forsøget på at at få en elev eller læreplads.
Flere oplever det ikke bare én gang men flere gange når de så forsøger med en anden uddannelse.
Det giver en forståelig harme over hvordan verden fungerer.
Tænk lige over hvor stor forskel du kan være med til at gøre i andre menneskers liv.
Og tænk også over at man ikke slår dem man kender og respekterer og man slår heller ikke hvis man kan mærke at man er med og ikke udenfor.
Vi kunne gøre så meget ved blot at være os selv og åbne os i handlinger overfor andre, dele lidt, lytte lidt men mest af alt tage et direkte ansvar.
Det vil være fantastisk hvis der skete det, at mange flere fik modet til at sige at det er her jeg vil bo, og så vil jeg også være en del af Nørrebro og arbejde for at alle, børn, unge og udstødte, får et mere trygt liv på Nørrebro..
Jeg går, som forældre, over på min lokale folkeskole og bidrager til fester og forældresamarbejde så vi lærer hinanden at kende og har flere at hilse på, på gaden eller henne i Netto..
Jeg tjekker min arbejdsplads for muligheden for en eller flere elevpladser.
Jeg blander mig også og vil gøre en forskel for nogle…
Så er der da en trold mindre på Nørrebro!
God midsommer!
Og lad os så få gang i bålet…
