Folkets Park under udvikling

Folkets Park under udvikling 

Københavns Kommune har lavet en tryghedsplan for indre Nørrebro, som specielt sætter fokus på Folkets Park. I forbindelse med tryghedsplanen er der afsat penge til en fysisk forbedring af parken, men også til en social indsats i området i samarbejde med politiet, SSP, 18 + Enheden, UU og mange flere. Den sociale indsats omhandler bl.a. en styrket uddannelse- og beskæftigelsesindsats målrettet områdets unge borgere, og en fokuseret politimæssig indsats overfor bandekriminalitet.

Købenahvns Kommune har valgt billedekunstneren Kenneth Balfelt, som har arbejdet med genplaceringen af øldrikkkerne i Enghave Minipark og arkitekfirmaet Spektrum Arkitekter, der arbejder med borgerinddragende arkitektur, til opgaven med at forbedre Folkets Park.

Balfelt og Spektrum er nu i gang med en vidtgående borgerinddragende process, der skal munde ud i en fysisk og socialt videreudvikling af Folkets Park.

Du kan deltage i borgerinddragelsesprocessen omkring forbedringen af Folkets Park.

Enten ved at dele dine meninger, holdninger, erfaringer og ønsker for udviklingen af Folkets Park på facebooksiden Folkets Park

Eller ved at møde op til borgermøde torsdag den 23. maj kl. 17 – 18.30 i Folkets Hus, 1. sal. Her kan også møde teamet, der arbejder med parkens udvikling. Læs mere om borgermødet her

Læs mere om:  

Tryghedsplanen for Indre Nørrebro

Kenneth Balfelt

Spektrum Arkitekter

 

 

0 replies on “Folkets Park under udvikling”