Et stærkt fritidsliv på Nørrebro er altafgørende

Foto: Mathilde Riise Jensen
Foto: Mathilde Riise Jensen

Et stærkt fritidsliv på Nørrebro er altafgørende

Der raser en bandekonflikt på Nørrebro og vi er dybt bekymrede og chokerede over, hvordan situationen har udviklet sig i vores bydel de sidste par måneder. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at der blev skudt på gaderne på Nørrebro næsten på daglig basis i disse dage. Det fylder meget i vores lokale arbejde, og vi bliver dagligt inviteret til at snakke med i pressen om overflyvninger, visitationszoner, mobile politistationer og politiets ressourceforbrug ved grænserne. Det vil vi gerne!

Men vi vil også rigtig gerne snakke om, hvordan vi passer på Nørrebros potentielt udsatte børn og unge på den lange bane, så vi sikrer at de ikke går samme vej. Vi har haft en stigende tryghed og dalende ungdomskriminalitet i København de sidste år og vi har fuldt med i rigtige mange ildsjæles lokale forebyggende pædagogiske arbejde – og pludselig vendte det med den verserende bandekonflikt. Det er dybt bekymrende.

Vi mener, at det altafgørende at der findes gode alternativer til kriminaliteten og bandelivet – nemlig et stærkt fritidsliv på Nørrebro for alle bydelens børn og unge!

Lokale udfordringer på Nørrebro
På det område har vi nogle lokale udfordringer på Nørrebro, som vi skal til livs. Vi har netop afsluttet arbejdet med en bydelsplan for Nørrebro – et lokalt inspirationskatalog til politikerne i Borgerrepræsentationen. Her forholder vi os bl.a. til mange af de udfordringer (og potentialer), der er for vores børn og unge på Nørrebro, og her er også indirekte vores svar på, hvordan vi bremser tilgangen til banderne på sigt og for så vidt også undgår en radikalisering af vores unge.

Bydelsplanen er først officielt færdig i efteråret, men vi er klar med vores blik på bydelens fritidsliv allerede nu.

80.000 mennesker og én svømmehal
På Nørrebro bor der i dag 14.427 børn og unge i alderen 0-19 år. Bydelen råder over én svømmehal (Hillerødgade Bad) og tre kommunale idrætshaller (Korsgadehallen, Nørrebrohallen og Hillerødegade Hal). Der er én fodboldbane i Mimersparken og to baner i Nørrebroparken. Derudover er der gymnastiksale på bydelens fem folkeskoler og en række udendørsanlæg såsom volleyball og et skaterareal i Nørrebroparken mm. Det er ikke mange faciliteter til de 14.427 børn og unge, når de skal deles med de mange unge i 20’erne og voksne, der bor på og bruger Nørrebro. Vi er trods alt 80.000 nørrebroere.

Nørrebro er et af de svageste områder i Danmark ift. lokale frivillige idrætsforeninger
Når vi kigger på de aktiviteter, der foregår i de kommunale idrætshaller og i gymnastiksalene på folkeskolerne, er der foruroligende få frivilligt baserede foreninger, der udbyder idrætsaktiviteter til børn og unge. Derfor er det heller ikke overraskende, at Nørrebro er et af de svageste områder i Danmark ift. antallet lokale frivillige idrætsforeninger og idrætsaktiviteter i foreningsregi for børn og unge.

Nørrebro har været et projektland i årevis 
I stedet for et frivilligt baseret foreningsliv, har Nørrebro i mange år været præget af lønnede projektmedarbejdere og projektbaserede offentlige initiativer. Nogle områder på Nørrebro, f.eks. Indre Nørrebro, er i dag kendetegnet ved, at der næsten ikke eksisterer kontinuerlige lokale fritidstilbud for børn og unge, der ikke er kommunale eller midlertidige projekttilbud. Med andre ord, er der områder på Nørrebro, hvor der ikke er ”normale” fritidstilbud på hverdage efter kl. 18 eller i weekenden. Baggrunden for dette kan bl.a. være, at mange projekter ofte placeres på Nørrebro i tråd med bydelens ry for at have en gruppe af udsatte unge. Der er ikke noget galt med projektbaserede idræts- og fritidsindsatser som sådan, men det er en stor udfordring lokalt, at det ikke er muligt at træde ud af de kommunale projekttilbud, og over i et ”normalt” tilbud. Dvs. en lokal frivilligt drevet idrætsforening eller lign., der udbyder kontinuerlige aktiviteter i bydelen.

Nørrebros ressourcestærke børn går til fritidsaktiviteter i andre bydele
I en undersøgelse, vi lavede via vores online borgerpanel i januar 2017, spurgte vi bydelens forældre om deres børns fritidsliv. Undersøgelsen viste, at to ud af tre børn i alderen 3-16 år ”går til noget” efter skole (66 % af 1045 børn). Men 41 % af dem går til fritidsaktiviteter udenfor Nørrebro, og 17 % går både til noget på Nørrebro og udenfor bydelen. Da vi spurgte til baggrunden for det, svarede 51 % at tilbuddet ikke findes på Nørrebro. Vi spurgte også bydelens forældre, hvorvidt deres børn selv transporterer sig hen til fritidsaktiviteten, hvortil 56 % svarede nej, aldrig. Det giver os et billede af, at vi har en stor gruppe forældre med ressourcer til at transportere deres børn til ugentlige fritidsaktiviteter udenfor Nørrebro. Men også, at der kan være et problem for de børn og unge, der gerne vil deltage i et voksenstyret organiseret fritidstilbud, men ikke har ressourcer selv eller forældre med ressourcer til at transportere sig til andre bydele i København. De ressourcesvageste børn og unge er altså i langt højere grad afhængige af lokale fritidstilbud for at få et positivt indholdsrigt fritidsliv, da de ikke ligesom de mere ressourcestærke børn og unge kan transportere sig til andre bydele for at deltage i et almindeligt, bredt fritidsliv.

Desuden viste undersøgelsen, at hvert tredje barn havde stået på venteliste til en fritidsaktivitet, og at 44 % af dem, har stået på venteliste, har ventet i over et halvt år. 21 % af dem havde ventet et år eller længere.

Det frivillige foreningsliv skaber aktive medborgere
Der er rigtig meget forskning, der peger på, at det frivillige foreningsliv fremmer sammenhængskraft, fællesskab, netværksdannelse og ikke mindst understøtter et aktivt medborgerskab. Som aktiv medborger kan man bedre klare udfordringerne i eget liv, og derefter få evner og motivation til at hjælpe andre. Især for de ressourcesvageste grupper af børn og unge har inddragelsen i det frivillige foreningsliv stor betydning. Børn og unge, der inddrages som frivillige i det lokale foreningsliv, ser i langt større grad sig selv som en del af (lokal)samfundet og ikke som en passiv medborger. Viden og erfaringer fra et større forskningsprojekt på Rådmandsgade Skole, ved ph.d. Knud Ryom, har endvidere vist, at det har en meget positiv effekt på børn og unge at blive inddraget som frivillige hjælpere/trænere i det lokale foreningsliv. De positive effekter er bl.a. øget social mobilitet, indlæringsevne, bedre skoleindlæring samt mindre chance for radikalisering og kriminalitet.

Centrale udfordringer på Nørrebro
Den største udfordring, når det kommer til fritidslivet på Nørrebro er, at bydelen er i voldsomt underskud af faciliteter til det frivillige foreningsliv, selvom behovet er stigende pga. den demografiske udvikling på Nørrebro. Nørrebro er den tættest befolkede bydel, og der er ikke byggegrunde til at opføre nye idrætsanlæg. I dag har de største Nørrebro-foreninger for børn og unge, f.eks. Nørrebro United og Nørrebro Taekwondo Klub, base og aktiviteter i egne eller lejede lokaler til en høj husleje.

Derfor arbejder vi som lokaludvalg løbende på, at der tænkes kreativt for at finde mere kapacitet til både indendørs- og udendørs foreningsaktiviteter på Nørrebro. Dvs. vi løbende kommer med idéer til ombygning eller opførelse af faciliteter til frivilligt foreningsliv, hvor det er muligt. Eller idéer til, hvordan eksisterende faciliteter kan gøres mere multianvendelige, og mulighederne for at anvende de samme lokaler til flest mulige aktiviteter, øges. Eller at andre offentlige lokaler kan bruges på nye måder. Derfor er vi også meget engagerede i opførslen og opstarten af Kampsportens Hus, så det bliver et kampsportshus, der kan rumme flest mulige børn og unge fra Nørrebro – foruden frivillige fra Nørrebro.

Mere frivilligt foreningsliv i de offentlige haller 
Foreningslivet er langt svagere tilstede i de offentlige haller og kulturhuse, hvor vi i stedet ser en række foreninger, der er semi-kommunale eller kommercielle, hvis grundlag hviler på en ret høj brugerbetaling eller offentlig støtte. Nørrebros eksisterende offentlige faciliteter for foreningsliv er altså desværre i høj grad præget af brugerbetaling og voksne brugere, der ikke er bosatte på Nørrebro.

Vi arbejder løbende for at de offentlige faciliteter på Nørrebro, dvs. skoler, idrætshaller og kulturhuse i langt højere grad skal bruges af de frivillige foreninger, der har aktiviteter for børn og unge. Helt konkret, at man udover at prioritere børne/unge-aktiviteter om eftermiddagen i de offentlige faciliteter, også prioriterer aktiviteter for lokale børn og unge, på bekostning af foreninger og børn/unge fra andre bydele. Vi ønsker desuden, at man fra politisk hold fjerner kravet om egenindtjening via udlejning af de kommunale idrætshaller og kulturhuse.

 Hvad er målet

  • At der bliver skabt lige muligheder for alle børn og unge fra Nørrebro for at deltage i foreningslivet
  • At vi får flere brede, stærke foreninger på Nørrebro, der har faciliteter og lokaler i bydelen og dermed grobund for at udvikle sig som foreninger og udvikle på det sociale engagement, der kan skabes i og omkring en forening
  • At der tænkes kreativt for at finde mere kapacitet til både indendørs- og udendørs foreningsaktiviteter på Nørrebro

Nørrebro Lokaludvalgs rolle
Som lokaludvalg understøtter og prioriterer vi det lokale fritidsliv på Nørrebro, der er baseret på foreningsdemokrati og frivillighed, og har aktiviteter for bydelens børn og unge. Det sker bl.a. ved at understøtte et stærkt frivilligt foreningsliv, der ikke er baseret på enkelte ildsjæle. Vi ønsker et dynamisk foreningsliv, som afspejler nørrebroernes behov og ønsker.

Foreningerne på Nørrebro har historisk været baseret på et sårbart fundament ift. ressourcer. Enkelte ildsjæle er ofte brændt ud, og derefter er foreningen gået i opløsning, selvom der stadig har eksisteret et lokalt behov for de aktiviteter foreningen udbød. Vi ønsker derfor, at styrke fundamenterne i de lokale frivillige foreninger ved at sikre de bedste rammer for rekruttering og fastholdelse af frivillige og udvikling af foreningernes organisation.

Flere samarbejder på tværs
Som lokaludvalg kan vi også være med til at styrke samarbejdet mellem det frivillige foreningsliv og de offentlige aktører på børne- og ungeområdet f.eks. skoler, fritidsinstitutioner, børnehaver og bemandede legepladser. Vi arbejder f.eks. på at skabe lokale fritidskoordinatorer helt ned på kvarterplan, sammen med Nørrebros Idrætsråd og lokale skoler og fritidsinstitutioner, der kan koordinere og oparbejde nye samarbejder om f.eks. lokale foreningssatellitter for alle børn i et kvarter på tværs af institutioner. Lige nu ser vi f.eks. at Nørrebro Idrætsråd har gode erfaringer med et nyt samarbejde på Nørrebro Park Skole, hvor der lige nu arbejdes på at oprette 30 aktivitetstimer med sportgrene som foreningshåndbold mm.

Vi vil også gerne være med til at understøtte flere samarbejder på tværs af kommunale forvaltninger og det frivillige foreningsliv. Der er rigtig mange kommunale forvaltninger, der arbejder med børn og unge på Nørrebro i dag. Vi vil forsøge at fremme samarbejde og koordinering af børne- og ungearbejdet for at sikre, at alle offentlige og foreningsbaserede aktører bidrager i et koordineret fællesskab til glæde for lokale børn og unge. Desuden vil vi gerne understøtte en kultur, hvor det er de kommunale aktører på børne- og ungeområdet, der understøtter det frivillige foreningsliv, og ikke omvendt! Det betyder, at vi ønsker at påvirke de kommunale aktører til at indtænke, hvordan de kan støtte op om, at flest mulige børn og unge deltager i det lokale foreningsliv, som en kerneopgave.

Skoleliv og fritidsinstitutioner på Nørrebro
Nørrebro har fire folkeskoler:

  • Rådmandsgade Skole
  • Guldberg Skole
  • Nørrebro Park Skole
  • Blågård Skole
  • Og Nørre Fælled Skole, der har over halvdelen af deres optag fra Nørrebro

Samt 4 privatskoler :

  • Nørrebro Lilleskole
  • Ansgar Skole
  • DIA Privatskole
  • Iqra Privatskole

Vi ved, at kun omkring 50 % af bydelens børn i skolealderen går i folkeskole på Nørrebro, men at tallet er stigende. Vi kan konstatere, at det arbejde forældreforeningen Brug Folkeskolen har lavet de sidste år, har haft en positiv effekt, således at flere forældre vælger, at deres børn skal gå i den lokale folkeskole. Desværre kan vi se, at der er et stort frafald på de lokale folkeskoler, når eleverne er færdige med indskolingen efter 3. klasse. Dvs. at vores lokale folkeskoler ”tyndes ud i toppen”.

De resterende ca. 50 % af børnene i skolealderen på Nørrebro går enten på privatskole eller hhv. folkeskoler og privatskoler i andre bydele. En hurtig udregning kan underbygge dette. Der er nemlig 6.786 børn i alderen 5-15 år på Nørrebro (2016), og de fire folkeskoler er normeret til 2.848 elever. Dvs. at en hurtig udregning viser, at bydelens fire folkeskoler kun har plads til ca. 42 % af bydelens børn i skolealderen. Her skal det tages i mente at Nørre Fælled Skole på Østerbro også dækker en del af Nørrebro, distriktsmæssigt. Det vil altså sige, at hvis flere lokale forældre ønsker at sætte deres børn i den lokale folkeskole, kan vi risikere at ende et sted, hvor der ikke er plads til distriktets børn i den lokale skole.

Opdeling mellem folkeskolebørn og privatskolebørn
Den nye 1:1-struktur på fritidshjemsområdet (reformen Fremtidens Fritidsliv), hvor der er et lokalt fritidshjem koblet op på den lokale folkeskole, har den slagsside at børn og unge der bor i det samme kvarter, men går på forskellige skoler, slet ikke møder hinanden i fritidslivet i hverdagen. Børn fra privatskoler kan nemlig ikke gå på fritidshjem, der er knyttet til den lokale folkeskole, men skal søge selvejende fritidshjem, der skal have privatskole-børnene ifølge reformen.
Den adskillelse frygter vi vil fastholde den ulighed, der i forvejen præger grupper af bydelens børn og unge.

Folkeskolereformen har endvidere betydet, at børnene i de mindste klasser har lange skoledage, helt til kl.14, og deres deltagelse i lokale fritidsaktiviteter er derfor vanskeliggjort.

Børnenes længere skoledage, og den skarpe adskillelse af børn fra hhv. folkeskole og privatskole, har en uheldig effekt på samspillet mellem børnene i vores bydel, således at børn ikke får mulighed for at udvikle sig i lokale fællesskaber, og der med udvikle samhørighed på tværs.

Farvel til de integrerede institutioner  
Vi kan yderligere konstatere, at den nye struktur på fritidsområdet har betydet et farvel til de integrerede institutioner med børn i aldersspændet 0-14 år. Det har den konsekvens for børnene, at de er tvunget til at skifte institution flere gange end nødvendigt. For udsatte børn og familier kan dette være en mere uheldig konsekvens, da den tillid og tryghed, de oparbejder i en institution, bliver brudt på grund af ledelsesstrukturen på institutionsområdet.

Hvad er målet

  • At flest mulige børn fra Nørrebro går i de lokale folkeskoler
  • At børn fra privatskole og folkeskoler mødes i lokale fællesskaber i fritidslivet efter skole
  • At få familier, institutioner, skoler og foreninger til at agere sammen for at skabe gode rammer for børns opvækst i vores bydel således, at de kan klare de udfordringer, de møder i livet

Nørrebro Lokaludvalgs rolle
Vi vil forsætte vores samarbejde med forældreforeningen Brug Folkeskolen og aktører fra bl.a. Børne- og Ungdomsforvaltningen og have en løbende dialog om, hvordan vi fastholder eleverne i de lokale folkeskoler hele vejen op igennem til udskolingen.

Det er vores vision, at arbejde for at familier, institutioner, skoler og foreninger agerer sammen for at skabe gode rammer for børns opvækst i vores bydel således, at de kan klare de udfordringer, de møder i livet. Vi er i stigende grad opmærksomme på, hvordan bestræbelser på at sikre den lokale sammenhængskraft i bydelen er sat under pres, når børn fra Nørrebros kvarterer opdeles i forskellige grupperinger; folkeskolebørnene og privatskolebørnene osv.

I lokaludvalget understøtter vi udviklingen af samarbejdet mellem fritidsinstitutionerne/klubberne og foreningslivet. Der har i det forløbne år været sat et omfattende arbejde i gang, der har skabt lokale initiativer, hvor børn og unge fra klubber og fritidshjem har fået/får mulighed for at deltage og afprøve én eller flere foreningsidrætsaktiviteter, og bliver introduceret til foreningslivet lokalt i fritidsinstitutionerne. Nørrebro Idrætsråd er en aktiv medspiller i dette arbejde.

Vi vil desuden arbejde for gode lokale dialoger om, hvorvidt de skole- og institutionstilbud, der eksisterer på Nørrebro, også afspejler bydelens behov og er attraktive tilbud til bydelen børn og unge. Derfor vil vi også i den kommende periode gå i dialog med de forskellige institutioner og foreninger. Målet er at undersøge mulighederne for, om der kan skabes stærkere bånd, og eventuelt på sigt mulighed for kombinationsansættelser med henblik på, at børn kan møde gennemgående voksne hele vejen op gennem deres børneliv.