Byvandring: Kampen om det grønne på Nørrebro
2. november 2019 kl. 13-16
Kom med på en byvandring på Nørrebro med fokus på kampen om det grønne. Vi stiller skarpt på hvordan parker, grønne områder, åbne gårde, beplantning og træer i gaderne har fyldt i udviklingen af Nørrebro gennem tiden.
Vi bor tæt her på Nørrebro og vi har kun 7 m2 offentlig grønt pr. indbygger (gennemsnittet for København er 39 m2 pr. indbygger).
Adgang til det grønne har altid stået højt på dagsordenen i vores bydel. Vi kan se tilbage på kampen om Byggeren, selvorganisering i Folkets Park, have-på-en-nat og baggårdssaneringer. I dag har Københavns Kommune en bynatur-strategi, taler biodiversitet og giver det grønne værdi som skybrudssikring.
Nogle mener det grønne gør byen god at bo i. Andre mener at dyrkelsen af det grønne gør byen forstadsagtig og kedelig. På et andet plan står kampen mellem boligbyggeri og grønne arealer. Byen vokser og hver en tom grund er i søgelyset.
Byvandringen går fra Folkets Hus til Hans Tavsens Park, Assistensen og ende i De Gamles By.
Til at reflektere med os, har vi inviteret:
* Jesper Langebæk, der både har været med i Nørrebro Beboer Aktion og Indre Nørrebro Bydelsråd og siddet som projektleder af Kvarterløft Nørrebro Park
* Jesper Lund, tidligere Folkets Park aktivist
Programmet for turen opdateres løbende.
Link til facebook-begivenhed
Vi slutter af med lidt varmt og en uformel snak i De Gamles By.
Gennemgående for turen er, hvordan vi som beboere forholder os til udviklingen af vores kvarter og hvordan vi selv kan være med til at præge udviklingen.
Turen er gratis men kræver tilmelding: bm0x@kk.dk
Mødested: Folkets Park, Stengade, d. 2. november, kl. 13.00-16.00