Bussluse ved Nørrebro Station?
For at kunne gennemføre omlægningen af Nørrebrogade, er det nødvendig at reducere den gennemkørende trafik. De vigtigste redskaber for at opnå en sådan reduktion er placering af en busgade i hver ende af Nørrebrogade.
Busgaden på den ydre del af Nørrebrogade skal supplere den inderste busgade ved Fælledvej, og skal først og fremmest sikre, at den gennemkørende biltrafik på den ydre del af Nørrebrogade reduceres, og at det bliver muligt at anlægge bredere fortove og cykelstier i lighed med omlægningen af den inderste strækning.
I dag er busgade placeret ved Aksel Larsens Plads mellem Hillerødgade og Esromgade (v. Nørrebrohallen og Café Castro), med forbud mod gennemkørende biltrafik.
Forvaltningen foreslår som alternativ at busgaden placeres under højbanen. Her vil det yderligere være mulig at kombinere busgaden med en busterminal ved Nørrebro st., og dermed give gode skiftemuligheder mellem bus, Ringbanen og den kommende Metro-Cityringen fra 2018.
Busslusen ved højbanen kan udformes på to måder: Én hvor al trafik stoppes, og én hvor ærindekørsel tillades.
Placeres busgaden ved stationen vil den alt efter om ærindekørsel tillades formindske trafikken med mellem 3.000 og 6.500 køretøjer pr. dag på hverdage mellem stationen og Hillerødegade. Endvidere vil ca. 2.700 begynde at bruge offentlig transport, cykel eller gå.
De ændrede trafikstrømme på vejnettet i lokalområdet vil kun medføre større trafikstigninger på enkelte vejstrækninger. Set i forhold til dagens situation i 2010, vil placeringen af busgaden under højbanen forøge trafikken på den ydre del af Nørrebrogade. Ideen er at trafikken skal ledes ad Tomgårdsvej og Borups Alle, hvilket vil medføre at Frederikssundsvej også vil få mindre traffik.
Forslaget er i høring frem til den 13. marts. Nørrebro Lokaludvalg vil i starten af marts arrangere et møde om busslusen.
Indtil da kan man i vores debatforum kommentere høringen (her).