Besøg på Assistens Kirkegård

Besøg på Assistens Kirkegården

Den 25. august inviterede Nørrebro Lokaludvalg alle interesserede til guidet tur på Assistens Kirkegården ved Kulturgeograf Christoffer Jørgensens kyndige hånd. Her lærte vi alle nye ting om vores ellers velkendte bydel. Arrangementet var første initiativ af en række gratis begivenheder, hvor Nørrebro Lokaludvalg sammen med nørrebro-beboere ser nærmere på bydelen.

På kirkegården lærte vi blandt andet, at træer ikke lever evigt, heller ikke selvom de er 200 år gamle, at Assistens Kirkegården altid har været et yndet udflugtsmål for Københavnerne, at kirkegården huser Nørrebros ældste bygning og at Assistens Kirkegården I lige så høj grad er et unikt naturområde i byen med et stort udvalg af fuglearter, svampe og mariehøner. Alt sammen på et areal der svarer til 20 fodbold baner. Det er da lidt imponerende.

Den 26. August og 16. September finder to andre arrangementer sted, der består af henholdsvis et besøg på Københavns Bymuseum, hvor vi skal se udstillingen om Nørrebro og i september et besøg på Lokalhistorisk Arkiv med bl.a. en fortælling om tilblivelsen af Røde Rose.

Har du lyst til at deltage i arrangementet i september, så en mail til Bydelsplankoordinatoren, Sofie Anne Andersen på bi6s@okf.kk.dk

0 replies on “Besøg på Assistens Kirkegård”