Tak for en spændende byvandring i søndags!

20170423_140900

Tak for en spændende byvandring fra Lundtoftegade til Jægersborggade

Søndag den 23. april gik vi en spændende og anderledes forårsbyvandring fra Lundtoftegade til Jægersborggade. Vi zoomede ind på en del af Nørrebro, som vi ikke alle kender så godt – bl.a. karrébyggeriet ved Lundtoftegade, hvor beboerne har én af Nørrebros bedste udsigter!

Nørrebro i forandring
Formålet med søndagens byvandring var, at kigge på og tale om den forskellighed, der eksisterer inden for den lille del af Nørrebro, der ligger mellem Lundtoftegade og Jægersborggade. Foruden den udvikling, der er sket i det kvarter de sidste 10-20 år.

Det er særligt synlig i Jægersborggade og Stefansgade, der i dag huser et utal af caféer, små håndværk, iværsksættere, specialbutikker og restauranter, at kvarteret har udviklet sig. Sådan så kvarteret ikke ud for 20 år siden.

Udvikling og forandring af en bydel er naturligt, og det foregår selvfølgelig også på Nørrebro. Det interessante er, hvordan Nørrebro forandrer sig? Hvad der påvirker den udvikling, vi ser? Og om udviklingen skal og kan styres i en anden retning, end den tager nu? Vi ser bl.a. at der pt. sker et skift i beboersammensætningen på Nørrebro, således at gennemsnitsindkomsten i området, stiger. Slagsiden af den udvikling kan være, at mindre velstående borgere bliver skubbet ud af et kvarter, og erstattes af en mere velstående gruppe borgere. Den proces kaldes gentrificering, og kan beskrives som en herskabeliggørelse af en bydel. Den udvikling vil vi gerne i dialog med Nørrebroerne om, for at sikre at Nørrebro udvikler sig i den retning nørrebroerne ønsker.

Søndagens byvandring
Gennemgående for turen var altså, hvordan vi som beboere forholder os til udviklingen af vores kvarter og bydel, og hvordan vi selv kan være med til, at præge udviklingen.

Vi startede byvandringen med at besøge det almene boligbyggeri AKB Lundtoftegade, hvor vi var hjemme hos den pensionerede elektriker Svend på 11. sal og hos Søren-Emil på 9. sal, der læser filosofi. Begge er de en del af afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade. Vi besøgte også en seniorklub i kælderplan, hvor der blev spillet billard og hygget. Her fortalte Liselotte, der er formand for afdelingsbestyrelsen om det mangfoldige liv, der udspiller sig i hverdagen i AKB Lundtoftegade. Seniorklubben er blot én af rigtig mange ultra lokale foreninger og klubber, der eksisterer i den almene boligforening, hvor beboerne mødes på kryds og tværs.

Selv har Liselotte boet i byggeriet i Lundtoftegade siden hun var 14 år. I dag har hun selv børn og børnebørn i boligforeningen. Liselotte gav os nogle fine børneperspektiver på dét at flytte fra baggårdslivet med leg på skurtagene i arbejderkvarteret i Baggesensgade, i et byggeri med baghuse og toilet i gården til nybyggede ”beton-højhuse”, der var luksuriøse, men et helt anderledes byområde. Det var et stort skift.

I dag kan hun slet ikke forestille sig at flytte fra byggeriet.

Da AKB Lundtoftegade blev bygget i perioden fra 1965-70 i etaper symboliserede byggeriet en ny måde at tænke ”det gode liv” i byen. Man skabte ”den lille by” i byen med faciliteter som plejehjem, daginstitutioner og fælleslokaler mm.. Det var et stort skift – som også foregik på Vestegnen i samme tidsperiode.

Da de første 500 beboere flyttede ind i AKB Lundtoftegade var Bispebuen endnu ikke bygget, og det kom som noget af en overraskelse for de første beboere, at der skulle bygges en 6-sporet motortrafikvej, klods op af deres hjem. Da Bispebuen blev indviet i 1972, var det med store protester fra lokalbefolkningen, der flagede med sorte flag i hele området.

I dag huser AKB Lundtoftegade ca. 690 lejemål, fordelt på 8 blokke i 5 og 12 etager. Samlet set bor der ca. 2000 beboere med ca. 60 forskellige nationaliteter.

Rungsted Plads og Nørrebroparken
Efter vores besøg i Lundtoftegade gik vi over Rungsted Plads til Nørrebroparken. På vejen gik vi igennem de andelsboligforeninger, der ligger i kvarteret ved Sandbjerggade og på den modsatte side af Lundtoftegade. Boligerne her er fra 1920’erne og 1930’erne, og var ejet af Københavns Kommune indtil slutningen af 1990’erne, hvor de blev omdannet til andelslejligheder. Èn af deltagerne på byvandringen fortalte, hvordan han som kontanthjælpsmodtager fik mulighed for at købe den lejlighed, han havde boet i siden 1994 for det beløb, der stod på hans vedligeholdelseskonto.

En anden deltager fortalte, hvor hårdt et kvarter, det her var før i tiden. Der var meget stofsalg og boede mange misbrugere, der havde fået anvist lejligheder i bl.a. Nørrebro Vænge. Alt det ser meget anderledes ud i dag.

20170423_141110

I Nørrebroparken mødte vi tre drenge fra fodboldklubben Nørrebro United i alderen 11-15 år. De kom med deres perspektiver på kvarterets udvikling.

20170423_142022

Jægersborggade
Sidste stop på dagens tur var i Jægersborggade, hvor vi mødtes med Randa og Ilan fra AB Jægers bestyrelse. AB Jæger består af 440 andele og dækker hele gaden, på nær et par enkelte opgange.

Randa og Ilan fortalte os om udviklingen af Jægersborggade siden 2008, hvor foreningen var ved at gå konkurs og til i dag, hvor foreningen har fået genoprettet sin økonomi. Et af de ”håndtag” man valgte at skrue på i Jægersborggade var, at lave en erhvervsstrategi. Man begyndte, helt konkret, at renovere kælderlokalerne og få små erhverv ind i gaden, udvalgt af et erhvervsudvalg i bestyrelsen. Der var lavet nogle retningslinjer for, hvilke erhverv man ønskede. F.eks. erhverv med egenproduktion, nytænkende butikker, erhverv med en bæredygtig profil osv. Der er også skabt en kultur, hvor dem der har butik i gaden, involverer sig i gaden.

Erhvervsstrategien har haft betydning for, at man har kunnet holde andelsydelsen lavere end ellers pga. indtægter fra erhvervslejemålene. Det skal siges, at beboerne i gaden har haft store huslejestigninger, men foreningen har arbejdet målbevidst for, at holde huslejerne så rimelige som overhovedet muligt, for at kunne bevare mest mulig af den beboersammensætning, der er/var i gaden. Og det er jo en interessant pointe, da Jægersborggade i folkemunde af og til omtales som det grelleste eksempel på gentrificering.

20170423_143457

Ud fra det oplæg snakkede vi om, hvordan man skaber en god synergi mellem beboere og erhverv i en gade.  For selvom det er et særsyn med en så stor andelsforening som AB Jæger, er det inspirerende med en gennemtænk strategi for en gades udvikling, hvor beboerne er bevidste om det spændingsforhold, der eksisterer ift. hvilken gade, man gerne vi bo i, og hvem man udlejer erhvervslokaler til.

Vi sluttede af med, at snakke dagens indtryk og problemstillinger igennem på Stefanshus.

Freelancejournalist Sofie Tholl, der selv har boet Nørrebro i 12 år ledte os igennem dagen.
Vi fik desværre et afbud fra Jan Christiansen, tidligere stadsarkitekt i København fra 2001 til 2010, der var blevet syg.

Sæt kryds i kalenderen den 7. maj, hvor vi skal på byvandring i Haraldsgadekvarteret med Ghetto Tours.

Én kommentar

Der er lukket for kommentarer.