Du kan søge vores puljemidler


Der er 2 puljer du kan søge i Nørrebro Lokaludvalg. Der er Byens puls puljen, som du kan søge hver måned og Stor pulje, som du kan søge 3 gange om året.

Det er vigtigt du læser alt det nedenstående materiale grundigt igennem inden du søger (tildelingskriterier, ansøgningsskema og procedure for behandling af ansøgninger). Bemærk at støtten er en underskudsgaranti - dvs. hvis arrangementet giver overskud udløses den ikke.

  

Formål
Formålet med Nørrebro Lokaludvalgs pulje er at støtte lokale aktiviteter, der styrker nærdemokratiet og som er tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende, netværksdannende og rettede imod borgere og brugere på Nørrebro.

Nørrebro Lokaludvalg har en pulje på kr. 3,2 mio. til rådighed til lokale aktiviteter i 2012. Udvalget kan selv beslutte at igangsætte aktiviteter eller uddele midler til lokale aktiviteter på baggrund af indsendte ansøgninger.

Se her hvilke temaer Nørrebro Lokaludvalg støtter i 2012 samt ansøgningsfristerne til Nørrebro Lokaludvalgs puljer. 

 

Byens Puls
Puljen er i 2012 på 0,6 mio. kr. Der er mulighed for at søge op til max kr. 10.000 til aktiviteter.
Da Nørrebro Lokaludvalg gerne vil fremme skabelsen af nye bånd og kulturmøder i bydelen, kan der i de særlige tilfælde, hvor Lokaludvalget vurdere der er ekstra netværksskabende elementer, ydes støtte op til 20.000 kr. Det er dog et krav at to foreninger som ikke tidligere har arbejdet sammen, eller hører ind under samme organisation, går sammen om ansøgningen i en helt ny konstellation. 

 

Stor Pulje
Puljen er i 2012 på 1,1 mio. kr.

  

Hvem kan søge?
Enhver borger, gruppe, forening eller institution kan søge om støtte til arrangementer og aktiviteter som afholdes på Nørrebro.
Nørrebro Lokaludvalg kan desuden tage initiativ til selv at anvende puljemidler i overensstemmelse med de opstillede formål.

Læs mere om tildelingskriterierne 

 

Gode råd inden du søger
Du skal benytte Nørrebro Lokaludvalgs Ansogningsskemapuljemidler 2012  når du ansøger puljerne.

Inden du søger, kan du med fordel læse om, hvordan din ansøgning bliver behandlet af sekretariatet og Nørrebro Lokaludvalgs arbejdsgrupper og hvad du som ansøger skal være opmærksom på.

Læs mere om procedure for behandling af ansøgninger

Har du spørgsmål til puljerne eller ansøgningsskemaet kan du kontakte puljemedarbejder Andreas Juhl-Rhode på e-mail:   eller Tlf.: 26 77 05 82

 

Ansøgninger sendes via mail eller brev til:
Nørrebro Lokaludvalg
Lundtoftegade 87
2200 København N