Budget 2016 på Nørrebro

Fritidsakademiet til Nørrebrogade Mesterskab i Shawarma 2014

Budget 2016 på Nørrebro

Fredag den 11. september sluttede budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus med et budgetforlig for 2016. Bag forliget står alle partier i Borgerrepræsentationen på nær Enhedslisten.  

Vi har nærlæst bugettet og fundet frem til de midler Nørrebro får tilført det kommende år. Det største der kom på plads er midler til Kampsportens Hus – et projekt vi har arbejdet for at få realiseret i et halvt årti. Nu er der afsat 4,1 mio. kr. til projektering af huset på Skodagrunden ved Nørrebro St.  

Læs hele budgettet inkl. bilag her

Budget 2016 på Nørrebro

  • Kampsportens Hus 4,1 mio. kr.
    Kampsportens Hus skal støtte op om et fælles kampsportsmiljø på Nørrebro/Nordvest. 
  • Forlængelse af medarbejdere i Folkets Hus
    Der er pt. 3 fuldtidsansatte i Folkets Hus, men deres kontrakter udløber pr. 31. december 2015. I Budget 2016 er der afsat 2 mio. kr. til videreførelse af Akutpuljerne (som tidligere har finansieret de ansattet i Folkets Hus). I aftaleteksten står det, at partierne i budgetforliget er enige om at midlerne i Akutpuljerne kan bruges til et tilskud til Folkets Hus for at sikre forsat ro i og omkring huset. Det er Økonomiudvalget der skal godkende udmøntningen af Akutpuljerne efter en drøftelse med Københavns Politi. Læs statusrapport og Københavns politis vurdering her
  • Fritidsakademiet 400.000 kr. pr. år de næste 4 år
    Fritidsakademiet (FRAK) har arbejdet for at få udsatte unge i fritidsjob de sidste 4 år. FRAK arbejder nu hen i mod at blive en bydelsdækkende socialøkonomisk virksomhed, der samarbejder med aktører i kommune og erhvervsliv. FRAK er i dialog med flere private fonde, der kan være mulige støttegivere til et 4 års projekt. Arbejdet med at få private fonde til at finansiere er afhængig af kommunal medfinansiering. Derfor er det fantastisk at der nu er afsat 400.000 kr. til projektet på dets vej mod at blive en socialøkonomisk virksomhed.
  • Renovering af Det grønne P-hus for 20 mio. kr.
    Der er blevet afsat 20 mio. kr. til renovering af P-huset på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden. Hvis teknisk muligt skal der etableres en byhave i anlægget.
  • 36,1 mio. kr. til bedre busfremkommelighed
    Politikerne er enige om at det skal være hurtigt at komme frem med kollektiv trafik. Derfor har de afsat hele 36,1 mio. kr. til at skabe bedre fremkommelighed for bus 6A på Tagensvej. Der er også sat midler af til et lignende projekt på linje 3A, 16,1 mio. kr.
  • 30,3 mio. kr. til bredere cykelsti på Tagensvej
    Kommunen har valgt at prioritere Københavns cyklister og har afsat lidt over 30 mio. kr. til bredere cykelsti på Tagensvej, fra 2,2 m til 2,8 m, så man kan cykle tre cyklister ved siden af hinanden.  
  • 7,8 mio. kr. til at etablere tidsvarende almene plejeboliger til beboerne i Møllehuset
    Der er afsat midler til at opgradere ældreboliger, der ikke er egnet til borgere med fysisk handikap til tidsvarende plejeboliger.
  • Værestedet Muhabet fik 1 mio. kr. pr. år de næste 4 år
    Muhabet er et værested for psykisk syge og sårbare med fokus på flygtninge og indvandrere. Muhabet er lige flyttet til Bragesgade 8 c på Nørrebro.
  • Linie 14 fik 100.000 kr.
    Værestedet Linie 14 i Blågårdsgade har fået 100.000 kr.
  • Headspace fik 900.000 pr. år de næste 4 år
    Det anonyme og gratis rådgivningstilbud Headspace i Ravnsborggade, der henvender sig til børn og unge i alderen 12-25 år har fået bevilget 900.000 kr. pr. år de næste 4 år.
  • Psykiatriens Hus i Griffenfeldtsgade
    Der ser ud som om at der kommer et Psykiatriens Hus midlertidigt hos aktivitetscenter Sankt Joseph i Griffentfeldtsgade 44. Det er et pilot projekt mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune, og skal på sigt placeres et permanent sted på Nørrebro eller Nordvest. Der er afsat 3,5 mio. kr. til anlæg og 800.000 kr. til drift i 2016.   
  • 500.000 kr. til forundersøgelse til renovation af Thorupgården
    Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud med 110 boliger. Bygningen er i meget dårlig stand og der er afsat 500.000 kr. til en forundersøgelse med henblik på en helhedsrenovering.
  • Ungdommens Uddannelsesvejliedning (DUT) får 3,5 mio. kr.
    Udannelsesvejledningen i Korsgade fik 3,5 mio. kr. til at videreføre det gode arbejde.

Til sidst er der afsat 2,2 mio. kr. til flere toiletter i byrummet og 2,2 mio. kr. til flere træer i byen – lad os håbe det bliver på Nørrebro!

Ingen penge til Nørrebrohallen
Der blev desværre ikke sat penge af til at flyttet Nørrebro Bibliotek over i Nørrebrohallen. Det er vi ret ærgerlige over. Og vi fik heller ikke penge i denne omgang til en kvartermanager på Nørrebro, til 2. etape af Gulbergs Plads eller en nærgenbrugsstation på Ydre Nørrebro. Det vil vi arbejde videre på!

Læs hele budgettet inkl. bilag her

Her kan du læse en uddybende beskrivelse af Nørrebro Lokaludvalgs ønsker for Nørrebro:  Nrrebro-Lokaludvalgs-nsker-til-budget-2016

0 replies on “Budget 2016 på Nørrebro”