Mere synligt politi på Nørrebro

Mere synligt politi på Nørrebro

Vi har i Nørrebro Lokaludvalg længe ønsket mere synligt politi til fods på Nørrebro. Og det ønske imødekommes nu af Københavns politi. Til efteråret tredobles antallet af betjente på Nørrebro, hvor et af målene er, at beboerne skal møde velkendte betjente, som de kan få en dialog med. Bemandingen på nærpolitistationen på Nørrebrogade øges fra de nuværende seks til omkring 20 betjente fra 1. september.

Tanken er, at betjenene vil være i området fra kl. 7.00 til kl. 23.00 og de vil være tilknyttet bestemte gader herude. Beboerne skal desuden kunne få fat i betjenene, der udstyres med et telefonnummer, så beboerne i området kan ringe direkte til dem.

I Nørrebro Lokaludvalg mener vi, at det handler om at skabe en gensidig tillid og tryghed og det er nemmere med lokalt politi til fods end med betjente i salatfade. Vi støtter derfor op om politiets initiativ og mener, at det er et skridt i den rigtige retning.

Du kan se indslag om initiativet her

 

0 replies on “Mere synligt politi på Nørrebro”