Hvordan sikrer vi Nørrebro mod skybrud?

Kom til workshop og borgermøde om Skybrudløsninger for Nørrebro

Kom og diskuter løsningerne – og giv dine bud på, hvordan vi skal sikre Nørrebro mod kommende skybrud.

Onsdag den 14. august kl. 18.30-20.45
Blågårds Skole, Hans Tavsens Gade 4 

Program:
Velkomst ved teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal
Oplæg: Hvordan gør vi København klar til fremtidens vejr
Præsentation af skybrudsløsninger for Nørrebro
Lokalt oplæg: Miljøpunkt Nørrebro
Indlæg ved Kim Christensen, formand Nørrebro Lokaludvalg
Workshop
Efter borgermødet er der mulighed at at besøge DYRKS have og bistader
på taget af Blågårds skole.

Københavns Kommune har lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Arbejdet består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre København og Frederiksberg mere robust over for skybrud.

Kloakkerne kan ikke rumme de ekstreme mængder regnvand under skybrud, og derfor skal et sammenhængende net af enten skybrudsboulevarder, grønne grøfter, åbne kanaler eller underjordiske rør lede regnvandet uden om kloakken og hen, hvor det ikke gør skade f.eks. i havnen, søer eller grønne arealer.

I skybrudsplanen er byen blevet opdelt i otte såkaldte vandoplande, hvor der indenfor hvert opland udarbejdes forslag til håndtering af skybrud.

Planerne for de tre vand-oplande – Indre By, Vesterbro/ Ladegårds Å og Østerbro er nu i offentlig høring forud for den endelige politiske behandling i efteråret 2013.

Se høringen for Nørrebro og materiale på dette link

Invitation:  Her
Kort over vandoplande: Kort  

Link til kort med højdeangivelse: Her 

 Hvordan sikrer vi Nørrebro mod skybrud?

0 replies on “Hvordan sikrer vi Nørrebro mod skybrud?”