Valgoptakt 2014

Derfor er jeg i lokaludvalget!

Kim Christensen, formand ved Nørrebro Lokaludvalg for Socialdemokraterne og kandidat til Borgerrepræsentationen, fortæller om lokaludvalgets udvikling og giver et indblik i hvilke projekter lokaludvalget arbejder med.

I 2008 etablerede Københavns Kommune 12 lokaludvalg som erstattede lokal- og byrådenes arbejde. Kim Christensen stillede op til Nørrebro Lokaludvalget i 2008 efter at have siddet i Borgerrepræsentationen i 2004, været politisk aktiv medlem i det tidligere lokalråd og bosat på Nørrebro gennem 33 år. 

De første to år af Nørrebro Lokaludvalgs levetid fungerede som indkøringsfase, men fra 2010 blev lokaludvalget for alvor etableret med sekretariat, reglementer, puljemidler og mulighed for hørring til Borgerrepræsentationen. At lokaludvalget bliver hørt når Borgerrepræsentationen planlægger på Nørrebro, er et afgørende med- og modspil til Borgerrepræsentationen. Lokaludvalget tages alvorligt i alle kommunes forvaltninger og kan derigennem præge projekter på Nørrebro med et lokalt islæt forklarer Kim Christensen

Lokaludvalget har fokus på byplanlægning og trafik og er aktivt involveret i bl.a. planlægning af Nørrebrogade, Panum-instituttet, De Gamles By, LAR (Lokal afledning af regnvand) og indretning af områderne omkring de kommende metrobyggerier. Udformning af helhedsplanen for Nørrebrogade har i høj grad været en lokalproces, hvor lokaludvalget har haft stor indflydelse. I byplanlægning er god borgerinddragelse et vigtig element, og lokaludvalgt må gøre Borgerepræsentationen opmærksom, hvis inddragelsen fejler.

“I de Gamles By havde kommunen lavet en helhedsplan, som vi greb ind i, og hvor vi fik overbevist kommunens forvaltninger om, at de var gået skævt i byen med hensyn til, hvordan borgerne var blevet inddraget i processen. Det fik vi taget fat i.”, fortæller Kim Christensen.

Indretningen af områderne omkring metrostationerne er et projekt, der vil komme til at præge den næste fireårige periode i lokaludvalget, en proces det nuværende lokaludvalg allerede har taget hul.

“Vi vil simpelthen have, at der kommer ordentlige, sammenhængende adgangsforhold og trafikløsninger til de fire metrostationer, der kommer på Nørrebro. Der skal sørges ordentligt for udformningen oppe på overfladen omkring metroen, stationerne skal jo stå der i de næste 100 år.”, afslutter Kim Christensen.

0 replies on “Valgoptakt 2014”