Årets Ildsjæl på Nørrebro

Årets ildsjælepris 2012

”Nørrebro Lokaludvalg fejrer frivilligheden og kårer årets ildsjæl på Nørrebro” og ”Kender du nogen, som har gjort en forskel for dig? For Nørrebro?”

Sådan lyder Nørrebro Lokaludvalgs opfordringer hvert år, når udvalget skal kåre Årets Ildsjæl, en pris der gives på baggrund af indstillinger fra lokal befolkningen. Nørrebro Lokaludvalg er meget glade for den interesse Nørrebroerne har vist for prisen -både ved at indstille deres egne ildsjæle på lokaludvalgets facebook side og ved at sende mere personlige indstillinger til lokaludvalget pr. mail.Kapløbet om prisen udspillede sig mellem 13 forskellige kandidater.

Det var ægteparret Etly og Erik Randløv, på 71 og 79, der den 12. december blev kåret til ’Årets Ildsjæl 2012’. De har begge, gennem mere end 50 år, konstant givet frivillig hjælp til et utal af forskellige formål, og de sidste mange år har engagementet især naglet sig fast til Nørrebro, hvor de også bor.

”Da jeg blev ringet op af lokaludvalget og fik at vide, at det var Erik og jeg, der var årets ildsjæle, stod jeg på Nørrebrogade med en bøsse fra Julehjælpen, der samler ind til fattige børn i Danmark og giver julekurve”, slutter Etly Randløv.

”Jeg kunne slet ikke forstå det – og jeg er så stolt og glad!”, siger Etly Randløv om prisen, hun og Erik Randløv har fået.

Med gå-på-mod og uselvisk engagement bruger deres tid og energi på at hjælpe andre – på frivillig basis.

De er en energisk duo, der med et enormt engagement fortsat støtter op om hinandens projekter og er parat til at ofre næsten alt for at hjælpe de sager, de arbejder for.

Her gør de en forskel

”Vi er så engagerede, fordi det simpelthen interesserer os så meget!”, siger Etly Randløv.

Listen over det utal af projekter, som Etly og Erik ivrigt kaster sig over, er alen lang. De er begge dybt engageret i Julehjælp til enlige forsørgere, beboerråd, pensionistforening, ferieture for handicappede og ældre. Oven i hatten er de begge frivillige hjælpere i flere lokalforeninger og lægger tid og energi i Dansk Folkehjælps Samariterkorps – for blot at nævne nogle.

”På Nørrebro er vi begge dybt engageret Folkehjælpen, der uddeler julekurve – og det bliver vi ved med at være”, fortæller Etly Randløv.

 

Stadig engageret som 80-årig

Endnu en fejring falder 27. december 2012, hvor Erik Randløv fylder 80 år. Tillykke!

                                                   Signe Als

Årets Ildsjæl på Nørrebro

 

0 replies on “Årets Ildsjæl på Nørrebro”