Få støtte til aktiviteter på Superkilen

Kære “Nørrebroere”
Du har sandsynligvis lagt mærke til det allerede – de farvede områder nær Nørrebrohallen, bakkerne og stierne nord for Mimersgade og den sære blæksprutte (som i øvrigt er fra Japan!). Superkilen er ikke åbnet endnu, men det sker snart. Faktisk allerede i sommeren 2012.

Søg penge til aktiviteter
En af de dejlige ting ved et nyt byrum er, at der er plads til at lave spændende aktiviteter, og derfor er der blevet nedsat en Kilebestyrelse, som skal dele penge ud til aktiviteter på området de næste tre år. Nu mangler vi bare DIN hjælp for at skabe liv i Superkilen. 

Du kan derfor søge penge til dine aktiviteter på Superkilen inden den 1. maj 2012 med henblik på afholdelse af aktiviteterne i sommeren 2012. Der er ialt afsat 200.000 kr. til aktiviteter i 2012, og lignende beløb i 2013 og 2014. Håbet er, at der bliver lavet 2-3 store arrangementer om året for beløb på op til 30.000 kr. og 5-10 mindre aktiviteter på beløb op til 10.000 kr. fordelt på året.

Kriterier
Aktiviteter og arrangementer i Superkilen har offentlig adgang og udvælges hovedsagelig ud fra følgende kriterier:

  • Synlige, netværksfremmende aktiviteter
  • Bæredygtige og sundhedsfremmende aktiviteter og arrangementer
  • Aktiviteter og arrangementer, der fremmer integrationen og gensidig kulturel forståelse
  • Aktiviteter og arrangementer, der involverer mange forskellige aktører og borgere, f.eks. på tværs af alder og etnisk baggrund
  • Aktiviteter og arrangementer, der kommer en stor del af kvarterets beboere til gode
  • Aktiviteter og arrangementer, der er initieret af borgere og foreninger i kvarteret
  • Medvirkende til at kaste et positivt lys på kvarteret og styrke dets anseelse 

Har DU en god idé til en aktivitet? Så skriv til os.

Læs mere om formalia og kontakt-mail: superkilen ansgningsskema
Læs mere på: www.superkilen.dk 

Få støtte til aktiviteter på Superkilen

 

 

 

 

0 replies on “Få støtte til aktiviteter på Superkilen”