Grøn vækst og livskvalitet – ny Kommuneplan

Kommuneplan udstikker de overordnede rammer for byens udvikling

Hvor skal butikkerne ligge, hvor skal der bygges nye boliger og hvor skal vi lege og dyrke idræt?

Alle disse spørgsmål bliver besvaret i Kommuneplane. Den indehodler også de overordnede retningslinjer og rammer. Detaljerne kommer så senere i fx en lokalplan.

Visionerne i den nye Kommuneplan 2011 er: “Grøn vækst og livskvalitet”. Det udmøntes i fem bærende søjler:

1. Øresundsregionen – En motor for vækst
København-Malmø skal være en sammenhængende og bæredygtig metropol der skaber vækst i både Øresundsregionen, Danmark og Sverige. Når der skabes vækst i byerne, smitter det af på den omkringliggende region og på hele nationen.

2. Et godt hverdagsliv i København
Der skal bygges 45.000 nye boliger. Det skal være nemt at få passet børn og der skal være attraktive skoler. Byen skal være tryg at færdes i og give mulighed for at blive brugt i fritiden. Byen skal fortsætte med at være en grøn by med atraktive grønne områder og fredelige åndehuller.

3. Viden og erhverv i København
København skal være en vidensby, som kan at tiltrække og fastholde udenlandske studerende, forskere, medarbejdere og virksomheder. Frem til 2020 skal den årlige vækst være på 5 %. Vækst og velstand skal gå hånd i hånd. De brancher, som byen i fremtiden skal leve af, skal understøtte en grønnere, sundere og mere spændende storby.

4. København som metropol for grøn vækst
Vision: I år 2025 er København verdens første CO2-neutrale hovedstad og førende på grøn teknologi og innovation i Europa samt verdens bedste cykelby. Byudviklingen skal fortsat være en bæredygtig, hvilket vil sige, at den miljømæssige, sociale og økonomiske samfundsudvikling går hånd i hånd.

5. Fokuseret byudvikling
I 2010 besluttede kommunen at fokusere på nogle særligt udvalgte byudviklingsområder: Carlsberg, Ørestad, Valby, Sydhavn og Nordhavn. Der blev derfor udarbejdet handlingsplaner for disse områder, for at sikre rettidige kommunale investeringer. Endvidere skal disse planer sikre at byudviklingen og kommunens budget bliver koordineret.

Borgermøde
Der er planlagt et borgermøde d. 24. august kl. 18-21 i festsalen på Københavns Rådhus om Kommuneplanen – bl.a. om udviklingen på Nørre Campus, i Nordvest og i Nordhavnen. Der er et begrænset antal pladser – tilmelding på kfh@okf.kk.dk senest d. 19. august.

Du kan læse mere om Kommuneplanen på denne hjemmeside: HER

Lokaludvalget skal afgive høringssvar inden den 15. oktober, og alle forslag og indspark modtages gerne i vores debatforum: Debat

Du kan hente en særlig pjece (4,5 mb / 44 s.) fra vores hjemmeside: HER 

Grøn vækst og livskvalitet - ny Kommuneplan

 

 

0 replies on “Grøn vækst og livskvalitet – ny Kommuneplan”