Nyt hospital på Bispebjerg del af Hospitalsplan 2020

Ny Hospitalsplan i høring

Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen. 1.680.000 borgere bor i oplandet. For at sikre den bedste betjening og at almindeligt forekommende sygdomme kan behandles så tæt på borgerne som muligt, opdeles regionen i fire områder, som hver får et centralt hospital. Dette beskrives i en ny Hospitalsplan gældende frem til 2020.

Den nye Hospitalsplan vil fastholde, at patienten er i fokus og, at der gives et sammenhængende patientforløb. Samtidig skal sundhedsvæsenet udvikles, og at det skal sikres, at der er høj kvalitet i behandlingen.

Regionen deles op i fire planlægningsområder – og Nørrebro er en del af det område der hedder Byen. Byen betår af bydelene: Bipsebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt Frederiksberg kommune. Her bor pt. 415.000 borgere. Byen skal fremover betjenes udelukkende af Bispebjerg Hospital. Frederiksberg Hospital lægges sammen med Bipsebjerg og det nuværende hospital lukkes og skal sælges.

De fire områder i regionen får fremover en fælles akutmodtagelse, som erstatter de tidligere skadestuer. De fire bliver betjent af: Det nye hospital i Hillerød, Hvidovre, Herlev og Det ny Hospital Bispebjerg.

Desuden foreslår den nye hospitalsplan at der oprettes en sundhedstelefon. Man skal stadig som udgangspunkt om dagen kontakte sin egen læge. Om aftenen skal lægevagten kontaktes. Sundhedstelefonen skal give vejledning ved akut sygdom og tilskadekomst og om ventetider på regionens akutmodtagelser. På den måde kan man som borger ringe og få at vide, hvad man skal gøre, og hvor man skal henvende sig.  

For at få plads til de mange patienter og betjene området bedst muligt, er det besluttet at bygge et Nyt Bipsebjerg Hospital. Her vil man bl.a. indrette en-sengsstuer med eget toilet og bad. Det gamle Bispebjerg, som rådhusarkitekten Martin Nyrop er ansvarlig for fra 1913 er fredet og skal fremover bruges som psykiatrisk hospital.

Der afholdes fire borgermøder om hospitalsplanen, bl.a. d. 27. april på Bispebjerg – se mere HER

Du kan komme med dine ideer til Hospitalsplanen i vores Forum HER

Den 89 sider lange Hospitalsplan kan du se her: 
Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

En lille film om byggeriet af det ny Bispebjerg: HER

Nyt hospital på Bispebjerg del af Hospitalsplan 2020

 

0 replies on “Nyt hospital på Bispebjerg del af Hospitalsplan 2020”