Nørrebro Mesterskab i Shawarma

For fjerde år i træk skal der dystes om titlen som Nørrebros shawarmamester nr. 1 – og i år gælder det ikke kun Nørrebrogades shawarma-restauranter, men hele Nørrebro!

I år gælder det hele Nørrebro – Nørrebro Mesterskab i Shawarma!

For fjerde år i træk skal der dystes om titlen som Nørrebros shawarmamester nr. 1 – og i år gælder det ikke kun Nørrebrogades shawarma-restauranter, men hele Nørrebro! Det er Nørrebro Lokaludvalg og KulturN, der står bag arrangementet som hylder Nørrebros egnsret og samler bydelen!

I år er vi tilbage med et helt nyt koncept for konkurrencen. For udover den vante konkurrence med de mange hundrede smagsdommere på gaden, har vi indført en online afstemning i ugen op til arrangementets afvikling og et smagsdommer-ekspertpanel bestående af bl.a. 24syv-vært og komiker Simon Juul, P6 vært, musiker og komiker Rune Hedeman. De tre dele udgør hver 1/3 af konkurrencen. Det hele er gratis og alle over 13 år kan være med til at afgøre, hvem der tager prisen som bydelens bedste shawarmarestaurant 2016.

I år deltager restauranterne ikke automatisk i konkurrencen, men skal nomineres. Det gjorde over 700 nørrebro’ere og her bydelens 15 favoritter og dermed årets 15 kandidater til Nørrebro Shawarma Mesteskab 2016:

  • Afandi (Jagtvej 139)
  • Dürüm Symfoni (Nørrebrogade 104)
  • Take and Eat (Nørrebrogade 30)
  • Shawarma House (Nørrebrogade 211)
  • Konya (Nørrebrogade 106)
  • La Centrale (Nørrebrogade 31)
  • Durum Bar (Nørrebrogade 195)
  • Sheik Shawarma (Nørrebrogade 98)
  • Kösem (Nørrebrogade 186)
  • Kebabistan (Nørrebrogade 162)
  • Limar (Nørrebrogade 180B)
  • Falafelkælderen (Rantzausgade 14)
  • Liban Cuisine (Rantzausgade 1) 
  • Alanya (Tagensvej 73) 
  • Safir Kebab (Jagtvej 23)

Kåringen af Nørresbros Shawarmamester 2016 finder sted den 24. september i Fyensgade ved Nørrebros Runddel kl. 12.00-16.30.

For at deltage som smagsdommer på gaden skal man have en stemmeseddel. Stemmesedlerne udleveres vanen tro efter først-til-mølle-princippet kl. 12.00 – i år i Fyensgade ved Nørrebros Runddel. Det hele er gratis og alle over 13 år kan være med til at afgøre, hvem der tager prisen som bydelens bedste shawarmarestaurant 2016. Det er en god idé at være i god tid, hvis man vil være sikret en stemmeseddel

Her er programmet for dagen:

12.00 // Udlevering af stemmesedler (750 stk.)
12.00-15.00 // Smagsprøver i de 15 restauranter
15.00 // Sidste frist for indlevering af stemmesedler
15.00-16.00 // Koncert med Zukanovic / AC / Hess
16.00 // Vinder af Nørrebro Mesterskab i Shawarma kåres!
16.30 // Slut ♥

Diskantlyd sørger for stemningen hele dagen i Fyensgade. Vores venner fra Nørrebrew Maté Maté giver en gratis Maté Maté til de første 250 i køen. Kølsters Tolv Haner kommer forbi med øl, Lui laver latter, Muhabeth sælger kaffe, the og kage og i år kan du lave din helt egen shawarma-t-shirt hele dagen hos Makershirt!

I år er der 3 ruter med 250 smagsdommere på hver:

  • Rute 1: Ydre Nørrebro
  • Rute 2: Indre Nørrebro
  • Rute 3: Cykelruten på tværs af Nørrebro

Et nyt koncept
Som sagt er vi kommet frem til et nyt koncept for årets shawarmamesterskab. I år foregår konkurrencen i tre dele: en online afstemning, et udvalgt ekspertpanel og det vante gadepanel med flere hundrede smagsdommere. Baggrunden for det nye koncept er at sikre at de spisesteder, der altid præsenterer en rigtig god shawarma hele året rundt bliver belønnet med point, og at det ikke afgøres af, hvem der har flest venner.  Hver del udgør 1/3-del af den samlede score.

Først-til-mølle
For at deltage i arrangementet som smagsdommer på gaden den 24. september skal man have en stemmeseddel. Stemmesedlerne udleveres vanen tro efter først-til-mølle-princippet kl. 12.00 – i år i Fyensgade ved Nørrebros Runddel. Det er en god idé at være i god tid, hvis man vil være sikret en stemmeseddel.

Musik og god stemning i Fyensgade
I år spærrer vi Fyensgade for trafik og indretter gaden med langborde, musik, boder og meget mere. Meget mere om det snarest.

Nørrebros egnsret
Med mesterskabet hylder vi Nørrebros ubestridte egnsret. Med det tilbagevendende arrangement giver vi bydelens restauranter mulighed for at vise deres særpræg frem med stolthed – og støtter op om erhvervslivet på Nørrebro ved at starte traditioner på tværs af bydelen, som gør det attraktivt at drive forretning og som giver nye oplevelser af Nørrebro.

13835946_1802532143317189_332772640_o

 

2 replies on “Nørrebro Mesterskab i Shawarma”

Der er lukket for kommentarer.